Antallet af psykiske diagnoser og lidelser stiger eksplosivt i hele den vestlige verden. Psykolog m.m.m. Allan Holmgren er ikke i tvivl om hvorfor. Det handler om den måde, vi lever på. I hans øjne er depression f.eks. en kulturelt smitsom sygdom. Altså en direkte konsekvens af tilværelsen i travle og stressende samfund, hvor det enkelte individ skal leve op til et enormt forventningspres. Allan Holmgren holder til på DISPUK i Snekkersten. Det er her, han underviser og har folk med psykiske lidelser i behandling, og det er her, mange forskellige faggrupper har efteruddannet sig inden for ledelse eller supervision gennem årene. Eventyret i Snekkersten begyndte, efter at han i 1976 havde haft studenterarbejde på ungdomspsykiatrisk afdeling i Helsingør. I protest mod behandlingen af de unge patienter, der blev indlagt igen og igen, etablerede han sammen med en medstuderende landets første behandlingskollektiv for yngre, voksne psykiatriske patienter, Snekkersten-kollektivet. Ud af dette voksede DISPUK, hans eget narrative efteruddannelsesinstitut. Forkortelsen m.m.m. betyder som bekendt 'med meget mere' og til det, som har været med til at skabe Holmgrens identitet hører også, at han er barn af forældre, som var Jehovas Vidner. Det var tre af hans fire ældre søskende og morforældre dog ikke, og han mener selv, at det sammen med rockmusikken blev hans redning. Det er nærliggende at tro, at hans stærke tro på frihed gennem fortællinger også har at gøre med hans egen vej ud af en missionsk opdragelse. Holmgren, der er en markant debattør, gjorde sig senest bemærket, da han medvirkede i 'Gal eller normal' på DR. Tre eksperter skulle gætte, hvilke fem af de ti medvirkende personer, der havde psykiatriske diagnoser, og hvilke diagnoser der var tale om. Allan Holmgren lagde ud med at slå fast, at det ville være en succes, hvis eksperterne ikke kunne gætte, hvem der havde hvilke diagnoser. Hans synspunkt var, at de, der fremtonede stærkest på skærmen, måtte have haft de alvorligste psykiatriske diagnoser, fordi de havde arbejdet mest med sig selv, siden de turde stå frem. Han fik ret. Når Holmgren er imod enhver form for diagnostisk kategorisering, er det, fordi han mener, at diagnoser tingsliggør mennesker i stedet for at hjælpe dem. På den baggrund kan det ikke undre, at han både i skrift og tale vedholdende advarer mod at tro på den etablerede psykiatris store tiltro til den medicinske vej ud af sjælelige lidelser. Hans alternativ er samtaleterapi med udgangspunkt i de identitetsgivende fortællinger, vi har om os selv. Hans tese er, at menneskelig lykke afhænger af antallet af mulige forskellige historier, man kan fortælle. Holmgrens arbejde med det narrative er vokset ud af hans samarbejde med grundlæggeren af denne terapeutiske retning, australske Michael White, fra 1987 til Whites død i 2008. Holmgren har skrevet talrige bøger, artikler og kapitler om narrativ terapi. Allan Holmgren interesseret sig også for ledelse. I 2006 blev han udnævnt til adjungeret professor i coaching som ledelsesredskab på CBS, som han har været tilknyttet siden 2000. Allan Holmgren bor i Espergærde, har fire børn fra to ægteskaber og er gift med Anette Holmgren.