Den flyvende advokat runder 50

Engageret. Dagens fødselar, Tyge Trier (tv.), med sin klient Niels Holck.
Engageret. Dagens fødselar, Tyge Trier (tv.), med sin klient Niels Holck.
Lyt til artiklen

Hvorfor er skjorten på advokat Tyge Triers overkrop som regel mere krøllet end glat? Nogle siger, at det er, fordi han har en tendens til at glemme sig selv, andre mener, at det skyldes hans umanerlige travlhed. Men er skjorten krøllet og jakken smidt på i sidste øjeblik, så er Tyge Triers juridiske vid ubetinget altid nystrøget med skarpe kanter. God start Eksempelvis gennemførte han sit jurastudium på tre år og fire måneder, hvilket vitterligt er noget nær danmarksrekord. Bare fordi han kunne. Før han havde rundet de 30 år, havde han banket Danmark i menneskerettigheder ved at få medhold ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i den såkaldte Grønjakkesag, og samtidig fik han medhold i de første kendelser i Blødersagen samme sted. LÆS OGSÅPar med rugebørn strander i udlandet Det var usædvanligt. Den unge kometadvokat gennemførte, hvad højesteretsadvokater havde måttet opgive, og afgørelserne banede vejen ind i henholdsvis sager om medieret og ytringsfrihed og sager om menneskerettigheder på internationalt plan, som begyndte at komme til ham i en jævn strøm. Sideløbende var og er han engageret i Røde Kors, Unesco og AIDS-fondet, og særligt arbejdet i den internationale afdeling hos Røde Kors og hos Danida har lagt flere lag på hans internationale ekspertise i det juridiske spændingsfelt mellem stater, nødhjælpsorganisationer, menneskerettigheder og journalistisk ytringsfrihed. Global og lokal Således har han arbejdet med problemstillingerne i mere end 60 lande kloden rundt. Aktuelt repræsenterer han Niels Holck i udleveringssagen til Indien, og han rådgiver den dansk-bahrainske systemkritiker Abdulhadi al-Khawaji, som har sultestrejket i fængslet, hvor Tyge Trier har besøgt ham. Og pludselig befinder den krøllede skjorte sig så på Amager. For midt i den internationale juratravlhed formår han at stille skarpt på det enkelte menneske og se, når det kommer i knibe. I år vandt han en sag i landsretten for familien til en afdød misbruger og biltyv, som blev skudt i ryggen af en politibetjent under en dramatisk anholdelse for ni år siden. LÆS OGSÅMor glæder sig over dom i sag om politiskud Ingen andre forstod at tale biltyvens sag, og når Tyge Trier skal forklare, hvorfor han egentlig gjorde det, bliver det med en lidt famlende henvisning til formuleringerne i et digt af Gustaf Munch-Petersen om, at der skal være nogen, som lytter til dem fra det underste land. En empatisk tilgang, men hånd i hånd med en kold juridisk analyse, som viser, at voldsanvendelsen var gået for vidt, og afgørelsen i sagen om biltyven blev en markering af, at her gik statsmagten over stregen. Tyge Trier vil gerne være med til at sætte grænserne for, hvad statsmagten kan og ikke kan. Som når han rådgiver Journalistforbundet, DR eller TV 2's 'Operation X' om de spegede grænser for skjulte optagelser og journalistiske metoder i afsløringen af snyd, svindel og magtmisbrug. Ikke meget fritid Privat holder han kortene tæt til kroppen. Man bliver ikke sådan bare venner med ham. Måske på grund af hans travlhed eller måske, som mange fremhæver, på grund af hans høje integritet, som gør ham udfordrende og afprøvende over for et ikke underbygget argument, hvilket nogle ikke kan rumme. Han ville være en dårlig lobbyist. Han går ikke ind i noget spin, han fokuserer på sagen, på arbejdet for klienten og på at vinde. LÆS OGSÅNazi-sag mod von Trier kan give fem års fængsel Hans kontor flyder med sager. De ligger også derhjemme, i sommerhuset og nogle gange i bilen. Men han ved, hvor hvert enkelt dokument befinder sig, hvis han får brug for det, for han har en næsten ufattelig evne til at huske sager, pointer og punkter. Han har fravalgt at bruge tid på film og bøger. De få ledige timer bruger han i et selskab, som udvikler musik til film og tv i genrerne r'n'b', dance og uptempo. Hvad ellers? Det musiske og humanistiske engagement kommer fra mor, som hed Winding, og fra far Trier og tilknytningen til Vallekilde Højskole, siger han selv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her