Carlsbergs kommunikationsdirektør, Jens Bekke, er sønderjyde.
Handels- og realeksamen blev efterfulgt af uddannelsen som bankassistent med elevtid i Andelsbanken i Toftlund og Haderslev. I 1975 kom han til bankens hovedsæde ved Hovedbanegården i København, hvor han ved siden af arbejdet i banken tog studentereksamen på Vesterbro Studenterkursus. I 1979 begyndte Jens Bekke at læse samfundsfag og forvaltning på Københavns Universitet. Efter 10 års studier kunne han kalde sig cand.scient.pol. Sideløbende var han dog ansat i Andelsbankens udlandsafdeling, direktionssekretariat og informationsafdeling. Sidstnævnte sted blev han fuldtidsansat i 1986. I 1987 skiftede Jens Bekke til Bikubens informationsafdeling, hvor han – stadig som studerende – blev ansat med titel af kontorchef. Fra Bikuben gik turen i 1995 til AP Pension, hvor Bekke var kommunikationschef frem til 1997.



























