Muligvis er det ikke en nyuddannet skuespillers største drøm at være usynlig, at fremstå for publikum som en handskedukke, syet af mere eller mindre tilfældige gamle klude og først og fremmest kunne udtrykke sig med stemmen.
Men hvis man hedder Kjeld Nørgaard og har opfundet modstykket til Andrea og dermed er Kaj, elsket af ethvert barn, som er født siden 1970 – og såmænd også elsket af de voksne, så er det nok til at holde ud – mildt sagt.




























