Finn Trunk Black

Lyt til artiklen

Efter sin pensionering som professor og overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling på Skejby Sygehus er Finn Trunk Black fortsat med at være aktiv inden for den europæiske sammenslutning af speciallæger samt i det meget aktive norske forskningsråd for tropemedicin og vaccinationsforskning. Efter sin pensionering er han ligeledes fortsat med at drive klinik for trope- og rejsemedicin, nu på Privathospitalet Hamlet i Aarhus. Finn Trunk Black er en af de markante forskere på sit felt – infektions- og tropemedicin; herunder også aids-området. Han er uddannet læge i 1963, dr.med. fra 1974 og siden speciallæge på flere områder. Han blev i 1982 overlæge ved medicinsk-epidemisk afdeling på Marselisborg Hospital i Aarhus. Samtidig udnævntes han til professor i epidemiske sygdomme ved Aarhus Universitet. Professoren har taget sin betragtelige tørn i en lang række faglige selskaber, bestyrelser og råd i både ind- og udland, ligesom han har bidraget til flere lægebøger.

Blandt Finn Trunk Blacks gøremål finder man medlemskab af Aarhus Stiftsbogtrykkeries Fonds bestyrelse, og han var medstifter af Sammenslutningen af Kliniske Professorer ved Aarhus Universitet – og formand for foreningen 1996-2002. Desuden kan nævnes hans plads i European Board of Infectious Diseases 1997-2009, ligesom han er Fellow of Royal Society of Tropical Diseases and Hygiene, England.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her