Det er ikke helt let at sætte en endegyldig etiket på Eva Kochs værker, men det gør bestemt heller ikke noget, for hvad enten hun arbejder med skulptur, installation, video, lyd eller en blanding af det hele, er resultatet oftest fremragende.
Og det er blevet bemærket, for Koch har modtaget både Danske Kunstkritikeres Pris (1999), Eckersberg Medaljen (2003) og senest Thorvaldsen Medaljen , som hun blev tildelt i 2011.




























