Hvorfor trappe ned eller gå på pension, 'bare' fordi man kommer op i alderen, når man fortsat brænder for sit job, stadig er vild med fodbold og kan gøre en forskel med det, man laver?
John Steen Olsen, der bor i Solrød Strand, har været scout/talentspejder for Ajax Amsterdam i femten og et halvt år, og han bliver ved i fuld fart. Han har forlænget sin kontrakt, så den løber til sommeren 2014.
Fund af international kaliber
Det vil betyde, at der til stadighed kommer dygtige unge danske spillere - og tillige nogle fra de andre nordiske lande, som også er hans arbejdsområde - til den hollandske storklub. I øjeblikket er der seks danskere i Ajax. Christian Eriksen, Christian Poulsen, Lasse Schöne, Viktor Fischer, Nicolai Boilesen og Lucas Andersen.
Det var en stor handel, som AaB tjente godt på, da John Steen Olsen i sin tid var med til at sende Jesper Grønkjær til Ajax Amsterdam. Men den spiller, der er blevet det allerstørste navn i international fodbold, og som den danske talentspejder sørgede for kom til Amsterdam-klubben, hedder Zlatan Ibrahimovic.
John Steen Olsen har god kontakt til og er ven med den tidligere Malmö FF-angriber, nu i Paris SG. Og da Zlatan Ibrahimovic for tre år siden igen skulle have en pris som Årets Spiller i svensk fodbold, men ikke selv kunne være til stede ved hyldesten i Malmö, bad han John Steen Olsen om at modtage trofæet.
Zlatan tonede ved overrækkelsen frem i et direkte tv-interview og sagde tak for venskabet og mange rosende ord til en overrasket og stolt John Steen Olsen.
Solid karriere
Den tidligere landsholdsspiller og mesterspiller med Hvidovre (1966) - hvor han spillede i angrebet sammen med Leif Sørensen, Frits Hansen, Allan Hebo Larsen og Knud Andersen - har fornem tæft for og stor ekspertise i at finde lige de spillertyper, Ajax vil have. Og han er meget grundig, omhyggelig og professionel i sit arbejde.
Da han selv var på toppen som spiller, blev han anbefalet til Ajax af en af sine trænere. Men John Steen Olsen kom ikke til Amsterdam-klubben.
Da han forlod Hvidovre, var han først professionel i Boston Beacons i USA, hvor mange danskere prøvede lykken i slutningen af 1960'erne, og senere i Utrecht og Feyenoord i Holland og IFK Malmö. Han sluttede karrieren i Hvidovre og nåede i alt 204 kampe og 48 mål for klubben.
John Steen Olsen var en hurtig angriber med skarpe driblinger, der afleverede godt og præcist og skabte mange chancer.
Han var med i 17 A-landskampe, bl.a. 5 på det stærke hold i 1967, som bl.a. slog Island 14-2 i Københavns Idrætspark, hvor han lavede 2 af sine i alt 3 mål for Danmark.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ny træningsform fremhæves som særligt effektiv mod forhøjet blodtryk
-
Hun kender af gode grunde russerne. Og i Dublin advarede hun mod at falde i Putins fælde
-
TV 2-ansat reagerer: »Uempatisk og tåbeligt«
-
»Vi vil ikke have noget lån, vi skylder allerede mange penge væk. Det er så frustrerende«
-
Folketinget afskaffer kaffeafgift og moms på bøger – og forgylder seniorer
-
Tænk, at regeringen er villig til at smide klimaet og ligheden under bussen for en taktisk sejr
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
TV 2-ansat reagerer: »Uempatisk og tåbeligt«
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Johnny Depp og Ian McKellen giver den fuld Gaddafi som forbenede pengepugere
Debatindlæg af Lars Rytter Sørensen