0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Journalisternes journalist

Den tidligere journalist Gert Smistrup, fhv. lektor, Frederiksberg runder en milepæl i dag.

Fødselsdage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere generationer af journalistelever har haft den fornøjelse at få en venligsindet sproglig overhaling af Gert Smistrup. I 16 år forsøgte han som lektor på Danmarks Journalisthøjskole med energi og humør at indprente de studerende, at man både skal være bevidst om sprogets billedskabende muligheder – og huske at dosere sine virkemidler.

Gert Smistrup har været journalist siden 1945, blandt andet ved Aftenposten i Silkeborg og Demokraten i Aarhus.

I et par år var han dernæst korrespondent ved den socialdemokratiske presses redaktion i London. Siden blev han redaktør af dagbladet Aktuelts søndagstillæg og var 1961-71 medredaktør af ugebladet Hjemmet.

1971-87 var han lektor i journalistisk sprog på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus. Sideløbende har Gert Smistrup i mange år undervist på Institutt for Journalistikk i Fredrikstad i Norge. Og i en årrække bestyrede han klummen ’Spørg om sproget’ i Berlingske Tidende, hvor han også var sprogchef fra 1987 til 1989.

Gert Smistrup har blandt andet udgivet ’Journalistens sprog’ (1992) sammen med Hans Veirup og Ebbe Grunwald og ’At skrive godt’ med tegninger af Bo Bojesen (1999).

I 2006 donerede Gert Smistrup sin – heldigvis omfattende – samling af eksempler på vellykket journalistisk sprogbehandling til journalistuddannelsen ved Syddansk Universitet.

Samtidig udsendte forlaget Ajour bogen ’Den årvågne ordsamler – en hyldest til Gert Smistrup’ med bidrag fra en række af fagets bedste penne og redigeret af Ebbe Grunwald.

Gert Smistrup bor på Frederiksberg, har sommerhus i Liseleje og har de seneste 58 år været gift med Jane, som han har to børn sammen med.

Siden 1999 har Gert Smistrup endvidere været medlem af bestyrelsen for Københavnske Journalisters Veteranklub, men er netop fratrådt med begrundelsen:

»Jeg er halvdøv, halvblind og snart 90«. Det rykker nu ikke ved, at Smistrup skriver lidt hver dag for med egne ord at holde sin computers humør oppe.

navne@pol.dk

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts