Da Clement Kjersgaard i sin tid fik chancen som vært på DR 2-programmet ’Tal med Gud’, havde redaktøren Mads Brügger sine tvivl.
Ganske vist lignede Kjersgaard en ung Mick Jagger og havde en fornem uddannelse fra Hongkong og Oxford. Men han var måske alligevel en tand for nørdet og excentrisk i sin fremtoning.





























