Gennem et langt livs beskæftigelse med Skagen og skagensmalerne har Lise Svanholm erobret sin helt egen plads blandt tidens kunsthistoriske formidlere. For interessen for emnet: Skagen og de friluftsmalere, der mod 1800-tallets slutning indtog og forvandlede Danmarks nordligste strande, går længere end tilbage end de studier i kunsthistorie ved Københavns Universitet, som Lise Svanholm først afsluttede som magister i en moden alder af 55 år. Længe forinden havde hun taget en handelseksamen ved Niels Brock, stået i lære som vinhandler og i mange år været en væsentlig støtte for sin familie og sin mand, koncerndirektør Poul J. Svanholm. Af den grund gemte Lise Svanholm sig dog ikke selv af vejen. Allerede i studietiden markerede hun sig med en meget velbesøgt udstilling om dansk portrætkunst fra 1963 til 1984, der startede hos Galerie Asbæk og blev vist flere steder i landet. Portrætkunsten står naturligt nær For også højst nulevende portrætmalere, der som Niels Strøbek, Thomas Kluge og Mikael Melbye har videreført og forsvaret genren med realistiske fortegn, er Lise Svanholm gået i brechen for. Når portrætkunsten i den grad har ligget hende på sinde, skyldes det hendes konferensspeciale om maleren Laurits Tuxen. For ud over sin status som en af Skagenkoloniens væsentligste kunstnere var Tuxen også Europas sidste fyrstemaler, hvilket blev titlen på Lise Svanholms første store bog på forlaget Gyldendal.
Den forelå i 1990, tre år efter at hun havde forladt universitet. Denne monografi er blevet efterfulgt af andre udgivelser, der nærmest uden undtagelse har haft Skagens guldalder som emne. En særlig interesse var Marie Krøyers liv og kunst, og for forlaget Gyldendal redigerede Lise Svanholm i 1991 den store og åbenhjertige korrespondance mellem to veninder og kvindeskæbner Agnes Slott-Møller og Marie Krøyer. Også ved andre lejligheder har hun skrevet om dette kvindelige ikon, som blev Krøyers beundrede hustru og foretrukne model, men som betalte dyrt for positionen med sin egen kunstneriske udfoldelse. Sober Skagenkronikør Kronen på samarbejdet med Gyldendal er det illustrerede oversigtsværk ’Malerne på Skagen’, som Lise Svanholm udgav i 2001, og som også er oversat.




























