Alene navnet Yoko Ono kan få det til at vende sig i mange musikelskende mennesker. Og det har såmænd ikke så meget at gøre med, at hendes sangstemme måske falder et stykke fra, hvad normen foreskriver som værende behageligt at lytte til.

Nej, det skyldes, at hun i den brede offentlighed fremstår som kvinden, der splittede The Beatles, alle tiders mest stilskabende, elskede og kommercielt succesrige poporkester. For da hun i forbindelse åbningen af en kunstudstilling i London i marts 1966, hvor hun blandt andet viste verden et æble og en stige, der førte op til ordet ’yes’, traf den søgende og i egen selvforståelse også intellektuelle musiker John Lennon, var det begyndelsen til enden på historien om de fabelagtige fire fra Liverpool. John, Paul, George og Ringo Først røg Lennons ægteskab med ungdomskæresten Cynthia, som han havde sønnen Julian med. Og inden længe begyndte det også at knage i fugerne i The Beatles, indtil det hele endte i en på alle måder stormomsust afskedskoncert på taget af pladeselskabet Apples residens i London. I rockmusikkens mytologiske historie spiller hun den samme rolle, som en vis hr. Iskariot har i Det Ny Testamente; dog fik hun som forvalter af boet efter den skuddræbte Lennon noget mere end tredive sølvpenge for ulejligheden. Men historien om Yoko Ono tager altså sin begyndelse før The Beatles, ligesom den også rækker ud over de otte år, hvor John, Paul, George og Ringo var de mest populære popmusikere på planeten Jorden.
Født med en guldspiseske i munden For Yoko Ono blev født ind i en af Japans rigeste bankfamilier, dvs. med en guldspisespind i munden. Fra sin pianistuddannede far, der dog måtte opgive musikken til fordel for et mere lukrativt job i finansverdenen, arvede hun formentlig sit kunstneriske temperament og talent. Og hun gik i skole på en fornem privatskole i Tokyo.