0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hjertet er hans hjertesag

Professor og overlæge Stig Haunsø fylder 70 år i dag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Professor og overlæge på Rigshospitalet, Stig Haunsø.

Fødselsdage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Fødselsdage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Stig Haunsø har altid haft hjertet med i sit arbejde som professor og overlæge på Rigshospitalet. Bogstaveligt talt. Stig Haunsø har nemlig brugt den største del af sit arbejdsliv på at hjælpe patienter med hjertesygdomme til at få et bedre liv og undgå blodpropper i hjertet.

Stig Haunsø er født i Glostrup, uddannet læge fra Københavns Universitet i 1971 og speciallæge i intern medicin i 1983. Hans disputats fra 1983 omhandlede reguleringen af hjertets blodgennemstrømning, og i 1987 blev han både professor i intern medicin ved Københavns Universitet og administrerende overlæge på Rigshospitalets hjertemedicinske afdeling.

Fra begyndelsen fokuserede han på forskningsinitiativer og patientbehandling. Det medførte, at en række yngre forskere fik mulighed for at gennemføre forskningsforløb, der mundede ud i videnskabelige afhandlinger, med Haunsø som vejleder, og Rigshospitalets hjertemedicinske afdeling blev i disse år betegnet som en ’disputatsfabrik’.

I begyndelsen af 1990’erne var Stig Haunsø primus motor i dannelsen af det første af en række behandlingscentre på Rigshospitalet, og han var i en årrække centerdirektør for hospitalets hjertecenter.

Tunge poster
Stig Haunsø var medvirkende til, at hospitalet hentede den svenske hjertekirurg Gösta Pettersson til København, hvilket muliggjorde, at man kort efter, i 1990, kunne udføre den første hjertetransplantation i Danmark.

Ligeledes var han med i den initiativgruppe, der skaffede private fondsmidler, som gjorde det muligt at indkøbe en PET-skanner og en cyklotron. Indkøb, som skabte fundamentet for, at Rigshospitalet i dag har en ledende international position inden for dette område til gavn for især kræftpatienter.

Stig Haunsø har i gennem årene haft tunge poster i bestyrelserne for en række private fonde, der støtter lægevidenskabelig forskning. Han har ligeledes været internationalt aktiv i bestyrelsen for International Society for Heart Research og Working Group for Microcirculation under European Society for Cardiology samt i Hjerteforeningen.

Ud over de lægefaglige og forskningsmæssige interesser fylder kunst, især billedkunst, meget i fritiden. I de seneste år har golf være den foretrukne motion, helst med fru Vinnie og gode venner, og ideelt på golfbanen på Samsø, hvor familien har et flittigt benyttet sommerhus.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere