Det burde nok have været de øjeblikke, han blev husket for. Da han 17. juni 1992 satte sin venstre inderside på et indlæg fra Flemming Povlsen, scorede til 2-1 mod Frankrig og sendte Danmark i EM-semifinalen. Da han fire dage senere dirigerede et straffespark i mål mod Holland og var med til at sikre danskerne en historisk finaleplads. Og da han endelig 26. juni lod sig hylde som europamester i den svenske by Göteborg sammen med sine 19 holdkammerater på Danmarks fodboldlandshold - efter en 2-0-sejr over Tyskland. Men nu, knap 21 år senere, er Lars Elstrup mere kendt for så meget andet. Selv om manden fra Randers-området var en fortrinlig angriber med en karriere i klubber som Feyenoord, OB og Luton, og selv om han var en af de legendariske danske EM-helte, fylder fodbolden kun en brøkdel af historierne om ham. I dag er Lars Elstrup lige så kendt for sit snørklede sind. Et år efter EM-triumfen i Sverige indstillede han karrieren og gav skader skylden - men det var reelt angsten for at fejle, der stoppede ham. For at finde ro i livet, i sig selv, opsagde han sin lejlighed, droppede kæresten og flyttede ind hos det nyreligiøse fællesskab Sangha ved Odense. Han skiftede i en periode sit navn ud med Darando, der betyder 'floden strømmer med havet'. Senere var han medstifter af det spirituelle bofællesskab Solens Hjerte, ligesom han optrådte i nogle besynderlige situationer. Som da han sad i skrædderstilling på Trafalgar Square i London kun iklædt underbukser. Eller da han solgte sin EM-guldmedalje og andre fodboldklenodier for i alt 17.000 kroner, som han forærede til en børneafdeling. Lars Elstrups liv har langt hen ad vejen handlet om at fortrænge depressioner. I 2012 var han så stærk i en længere periode, at han forfattede bogen 'Lars Elstrup - Fra indersiden'.