Før 1989 var det primært sognebørnene i Birkerød og omegn, der vidste, hvem præsten Ulla Sandbæk var. Men derefter blev hun kendt i Danmark som medlem af Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EF og dernæst Junibevægelsen. Evnen til at stille sig frem, sige sin mening og kæmpe for det, man tror på, fik hun gennem sin far, den kendte provst Harald Sandbæk. I 1971 blev hun selv teolog, og efter et par år i København fik hun embede i Birkerød Pastorat, hvor hun har tjent hele karrieren. Ulla Sandbæk er kendt som en engageret, veltalende og agitatorisk kvinde. Hun er fortaler for et forpligtende europæisk samarbejde, men imod fælles økonomi, udenrigs- eller sikkerhedspolitik. Og det mest naturlige sted at kæmpe sådan en sag er i Bruxelles, hvor hun sad 1989-2003. I EU-sammenhænge blev hun mest kendt for sit arbejde med udviklingspolitik og menneskerettigheder i ulandene. Hun forfattede en EU-rapport, som øgede EU's støtte til FN's såkaldte Befolkningsfond, som bl.a. arbejder på at sikre, at enhver graviditet er ønsket. I katolske kredse blev det tolket, som at EU ønsker at finansiere aborter i fattige lande, og den blev derfor udskældt. Hun var også blandt de 26 danskere, der tabte en sag mod statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), som de mente havde ført Danmark ulovligt ind i Irakkrigen. Hun underviser palæstinensiske kvinder, er aktiv i Dansk Flygtningehjælp og i Bedsteforældre for Asyl.