Få har som Kjeld Hansen set flere teaterstykker. Ikke bare af ægte interesse for de oplevelser, som spillevende aktører på en scene kan fremkalde, men også ud fra et ønske om at være velorienteret om det område, som han professionelt var engageret i. Kjeld Hansen var nemlig i 25 år direktør for kulturformidlingsinstitutionen ARTE og var i 1970’erne drivkraften bag indførelsen af en række rabatordninger, der fik store og nye befolkningsgrupper til at gå i teatret. ARTE fik en dominerende position ikke blot i hovedstadsområdet, men også efterhånden i en række store byer over hele landet. Kjeld Hansen begyndte i Dansk Folkeferie og fik en kontoruddannelse, men kom hurtigt til ARTE som sekretær. Det var i 1955. Han steg i graderne og kom i 1972 helt til tops som direktør. Samtidig havde han en række tillidsposter i arbejderbevægelsen og sad i en årrække i Socialdemokraternes hovedbestyrelse. Netop denne kobling gav på et tidspunkt kritik fra borgerlige politikere, og Kjeld Hansen kom med et flammende temperament ofte i verbale slagsmål. Temperamentet – og så en ægte social indignation og et ønske om at sprede kultur ud til brede og mindre velstillede dele af befolkningen – har han givetvis arvet fra faren, Københavns legendariske overborgmester Urban Hansen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce