0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Prognose: Danmark kan mangle hidtil højeste antal faglærte

Mangler det danske samfund 99.000 faglærte, kan det medføre lavere vækst og ringere velfærd, viser analyse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Torben Stroyer
Foto: Torben Stroyer

Mangler det danske samfund 99.000 faglærte, kan det medføre lavere vækst og ringere velfærd, viser analyse. (arkivfoto)

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På få år vil der ske store forandringer i den danske arbejdsstyrke. Det vil føre til en mangel på arbejdskraft, som er så omfattende, at nedskæringer på velfærd kan blive en realitet.

Det er budskabet i en ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der kigger på udviklingen på arbejdsmarkedet frem mod 2030. Det skriver Jyllands-Posten.

Analysen fra AE viser, at der kommer langt flere akademikere i arbejdsstyrken. Til gengæld kommer der færre ufaglærte og faglærte.

Faktisk vil Danmark, som det ser ud nu, mangle 99.000 faglærte allerede om få år.

Og det er et problem, forklarer chefanalytiker i AE Emilie Agner Damm. For det kan føre til lavere produktivitet, lavere vækst og færre penge til velfærd.

»Når vi kommer til at mangle faglærte, betyder det, at virksomhederne ikke kan få adgang til den type arbejdskraft, de allerhelst vil have.

»Det vil betyde, at de ikke kan producere på den måde, de gerne vil. Det vil simpelthen hæmme deres muligheder for at være produktive og for at tjene penge«.

»Det vil sige, at det påvirker faktisk virksomhedernes økonomi, og det påvirker også hele samfundets økonomi. Derfor er det et problem, der skal løses«, siger hun til Ritzau.

Ifølge analysen fra AE opstår problemet, fordi nogle store årgange med ufaglærte og faglærte når pensionsalderen. Imens er der en større andel af de unge, der tager en videregående uddannelse, som derfor ikke kan tage over efter dem.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd laver sine prognoser med fem års intervaller. Der er tale om den hidtil voldsomste mangel på faglærte - lige fra smede til social- og sundhedsassistenter.

»Det kan blive et problem at få de rette hænder. Hvis ikke man kan få nok sosu-assistenter, så kan det være svært at udføre den velfærd, vi har i dag«, siger Emile Agner Damm til Ritzau.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ser på situationen med alvor.

»Vi bør alle skælve ved tanken om, at der om få år kan mangle op mod 100.000 faglærte, og vi er nødt til at rubbe neglene for at få gjort noget, siger han til Jyllands-Posten.

Beskæftigelsesministeren vil ikke afvise nogen redskaber på forhånd.

Avisen nævner, at regeringen under coronakrisen blandt andet har gjort det muligt for ufaglærte at tage en faglært uddannelse på 110 procent af dagpengesatsen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter