Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Whistleblower. Dorte Jensen sidder tilbage med den fornemmelse,  at Mærsk kom i første række og miljøet  i anden, da hun henvendte sig til Miljøstyrelsen om fusk med olieprøver.
Foto: Søren Schnoor

Whistleblower. Dorte Jensen sidder tilbage med den fornemmelse, at Mærsk kom i første række og miljøet i anden, da hun henvendte sig til Miljøstyrelsen om fusk med olieprøver.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Whistleblower: Jeg følte mig bondefanget

Miljøstyrelsen sladrede til Mærsk, da Da Dorte Jensen klagede over fusk med olieprøver.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Hej Ida, jeg kan hermed meddele dig, at det bliver sidste gang, at du og Miljøstyrelsen bliver kontaktet af mig og mine kollegaer, der har oplevet overtrædelser af danske miljøregler«.

Sådan skriver Mærsk-laboranten Dorte Jensen i starten af januar til miljøminister Ida Auken (SF).

Forud for det personlige brev til SF-ministeren er et forløb, som Dorte Jensen – der i 15 år har arbejdet med måling af olieforurening på skiftende Mærsk-platforme i Nordsøen – finder stærkt frustrerende.

3. oktober 2011 skriver hun en privat mail til Miljøstyrelsen og stiller en række spørgsmål angående Mærsks udledningstilladelse. Årsagen er, at hun og hendes kollegaer i længere tid har følt sig presset til at fuske med målingerne af olieudslippet fra platformene.

LÆS ARTIKEL (december 2010)

Dorte Jensen vil have klar besked om, hvordan prøverne skal tages. Hun vil også gerne have styrelsen til at sige, at det ikke er okay at kassere prøver med højt olieindhold, sådan som hun nogle gange føler sig presset til at gøre.

Miljøstyrelsen informerede om borgerhenvendelse
Hendes henvendelser til Miljøstyrelsen, der har til opgave at føre tilsyn med forureningen fra platformene i Nordsøen, fører til, at Ida Auken i januar i år beslutter at stramme vilkårene i Mærsks udledningstilladelse.

Alligevel ender hendes opråb til myndighederne med at koste hende en forflyttelse samt bonus og lønforhøjelse.

Årsag: Miljøstyrelsen, som Dorte Jensen troede, at hun trygt og anonymt kunne henvende sig til for at fortælle om uregelmæssighederne, gik til Mærsk og informerede selskabet om, at der var kommet en ’borgerhenvendelse’.

LÆS ARTIKEL

»Jeg skulle helt klart have været informeret om, at Miljøstyrelsen mente, at de var nødt til at tale med Mærsk og fortælle dem, at de havde fået en henvendelse fra mig. Jeg synes også, at jeg skulle have været informeret om, at styrelsen valgte at give Mærsk aktindsigt i min henvendelse«, siger Dorte Jensen i dag.

»Jeg sidder helt klart tilbage med den følelse, at det var vigtigere for Miljøstyrelsen ikke at blive uvenner med Mærsk end at gribe ind over for de her uregelmæssigheder. Jeg føler helt klart, at Mærsk kommer i første række og miljøet i anden«, siger hun.

Embedsmand »advarer« Mærsk
Politiken har søgt om aktindsigt i korrespondancen mellem Miljøstyrelsen og Mærsk om Dorte Jensens henvendelse til styrelsen.

10. oktober, en uge efter Dorte Jensens første henvendelse til styrelsen, informerer en embedsmand i Miljøstyrelsen af egen drift Mærsk om, at der er kommet en såkaldt borgerhenvendelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Ifølge den pågældende embedsmand sker det for at »advare« Mærsk om eventuelt kommende negativ presseomtale.

»Vi har haft nogle sager, bl.a. på Politikens foranledning, der har trukket rigtig meget i pressen og kostet rigtig meget tid både for os og Mærsk. Derfor orienterer vi om henvendelsen for at advare om, at nu kommer der altså en ny sag«, forklarer den pågældende embedsmand.

Udleverede korrespondance
Blot tre dage senere, 13. oktober, tikker en anmodning om aktindsigt fra Mærsk ind i Miljøstyrelsen. Danmarks største virksomhed vil gerne se, hvad ’borgeren’ har skrevet til Miljøstyrelsen, og hvad styrelsen har svaret.

Knap en måned senere, 8. november, bevilges aktindsigten. Dorte Jensens arbejdsgiver får ikke alene udleveret korrespondancen mellem hende og Miljøstyrelsen. Af aktindsigten fremgår også hendes fulde navn og adresse.

Mærsk ved nu, at en af deres medarbejdere er i kontakt med myndighederne omkring uregelmæssigheder på platformene ude i Nordsøen.

Jeg føler, at Miljøstyrelsen udstiller mig som en sladrehank



Lidt senere igen, og efter at Dorte Jensen har skrevet direkte til Ida Auken, kontaktes hun af en kontorchef fra Miljøstyrelsen, der beder hende komme til møde i styrelsen i København.

Dorte Jensen får det klare indtryk, at Mærsk ikke vil få noget at vide om mødet, men da mødet er slut, siger den pågældende kontorchef:

»De (Mærsk, red.) ved ikke, at du er her i dag, men de bliver nødt til at få at vide, at vi har talt med dig«.

Følte sig som sladrehank

Dorte Jensens forsøg på at gøre opmærksom på de repressalier, hun frygter fra sin arbejdsgiver, ændrer ikke på beslutningen, fremgår det af en skjult båndoptagelse af mødet, som Politiken er i besiddelse af. »Jeg føler, at Miljøstyrelsen udstiller mig som en sladrehank. Jeg føler absolut ikke, at jeg fik den beskyttelse, jeg mente at have krav på«, siger Dorte Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ (december 2010) Om baggrunden for henvendelsen til Miljøstyrelsen siger hun: »Så sent som i sommeren 2011 oplevede jeg en række uregelmæssigheder, som jeg havde svært ved at få ledelsen i Mærsk til at agere på«. Nogle vil sige, at du handlede illoyalt ved at gå til myndighederne. Hvad siger du til det?»Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne inden for firmaet. Jeg kunne blandt andet ikke få nogen retningslinjer for, om vi måtte kassere prøver. Derfor følte jeg, at jeg var nødt til at gå videre til Miljøstyrelsen, som jo skal føre tilsyn«, siger hun. HK Privat organiserer mange laboranter og miljøtekniker. Her mener man, at der bør ydes en større indsats for at beskytte whistleblowere, der går til offentlige tilsynsmyndigheder med oplysninger om uregelmæssigheder. »Det skal sikres, at man kan henvende sig til en offentlig myndighed uden at blive udleveret«, siger formand Simon Tøgern. Dorte Jensen sagde sin stilling i Mærsk op med virkning fra 1. juli. I dag er hun jobsøgende.













Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden