Bermuda er en klat øer i Atlanterhavet, tilsammen lidt mindre end Tåsinge. De 70.000 indbyggere har fra naturens hånd næsten ikke noget at leve af.
Alligevel tjener amerikanske, multinationale selskaber mange penge på Bermuda. Selv om de amerikanske giganter næsten ikke sælger noget på Bermuda, og kun har forsvindende få ansatte der, er 3,3 procent af deres overskud i hele verden – i 2012 560 milliarder kroner – samlet her.
I en kæmpeøkonomi som Tyskland, med 80 millioner indbyggere, sælger de samme multinationale selskaber selvfølgelig langt mere end på Bermuda, og har mange flere ansatte. Men her er overskuddet mindre, blot 0,7 procent af deres samlede overskud i hele verden. Og dermed mindre end en fjerdedel af overskuddet på den samling koraløer, som hedder Bermuda.
Lover nulskat i 20 år
Forklaringen er, at de store virksomheder helst ikke vil betale skat. Tyskland kræver omkring 28 procent i skat af virksomheders overskud.
På Bermuda er overskuddet skattefrit. Og endnu bedre: Finansministeren har lovet, at det forbliver sådan frem til 2035.
Derfor bruger de amerikanske multinationale virksomheder alle muligheder for at flytte overskud fra lande som Tyskland til lande som Bermuda.
Hvor omfattende den trafik er, afdækkes for første gang i en ny undersøgelse som viser, at alene multinationale selskaber med udspring i USA i løbet af et enkelt år, 2012, flyttede næsten 3,5 billioner kroner – 3.489.000.000.000 kroner – fra de lande, hvor pengene blev tjent, til skattely som Bermuda.
Det ubegribeligt store beløb udgjorde en fjerdedel af giganternes samlede overskud det år.
Læs også:
Rige, vestlige lande mister flest skatteindtægter på den måde, men trafikken gør allermest ondt på de fattigste udviklingslande, som ikke får de skatter fra multinationale selskaber, som de burde have, siger manden bag undersøgelsen, Alex Cobham.
»Vi har regnet ud, at Tyskland burde have fået 50 milliarder kroner mere ind i skatter fra disse selskaber i 2012, hvis de ikke havde sørget for at flytte overskud fra Tyskland til skattely. Tyskland kunne sagtens bruge 50 milliarder kroner mere i skatteindtægter, men det ville næppe ændre på børnedødeligheden i landet. Men i et fattigt udviklingsland kunne det betyde, at flere spædbørn ville overleve, hvis multinationale selskaber ville betale den skat, de skal«, siger Alex Cobham.
Adgang til data fra 2.000 multinationale selskaber
Han er forskningschef hos Tax Justice Network, en britisk organisation, der har som formål at bekæmpe skattely., og som har stået bag undersøgelsen sammen med tre andre organisationer.
Alex Cobham har fået adgang til statistiske data for 2.000 multinationale virksomheder, som er ejet fra USA, og deres næsten 27.000 datterselskaber. Dermed omfatter undersøgelsen ikke tilsvarende multinationale selskaber med udspring i for eksempel Europa eller Asien. Den dækker heller ikke samtlige lande på kloden, hvor de amerikanske multinationale gør forretninger, fordi data ikke er tilgængelige.
»Vi har brug for offentligt tilgængelige data om overskud og skattebetaling, land for land og selskab for selskab, i stedet for at gå at gå omveje med de bidder af data, som vi kan skaffe. Havde vi det, kunne LuxLeaks ikke være foregået i hemmelighed i så mange år, som tilfældet har været«, siger Alex Cobham fra Tax Justice Network.
Læs også:
LuxLeaks, afsløret af Politiken og 30 andre medier for et år siden, handlede om det samme: Multinationale virksomheder som Ikea, Skype og Disney flyttede overskud fra andre EU-lande, hvor pengene var tjent, til Luxembourg, hvis myndighederne i hemmelige aftaler lod virksomhederne slippe med en meget lav skat.
Den åbenhed, som Alex Cobham taler om – en land-for-land rapportering om, hvad virksomheder tjener, og hvor meget de betaler i skat – har siden 2013 været diskuteret i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Og emnet er på dagsordenen igen når verdens stærkeste økonomier, samlet i G20, mødes i Antalya, Tyrkiet i den kommende weekend.
