Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Centralbankens tro på økonomien sender USA's rente op

For syvende gang siden slutningen af 2015 har USA's centralbank hævet renten. Det sker, da økonomien er bedre.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA's centralbank, Fed, hæver onsdag aften renten til 2,0 procent. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Det er den syvende rentestigning siden december 2015.

Fra finanskrisen og til 2015 var renten nul, da centralbanken arbejdede hårdt for at stimulere økonomien. Men nu er væksten stærk, inflationen på 2,8 procent og arbejdsløsheden nede på 3,8 procent.

Og centralbanken signalerer da også, at der forventes at komme to rentestigninger til i år.

»Arbejdsmarkedet er fortsat med at blive styrket, og den økonomiske aktivitet er øget i en solid takt«.

»Husholdningernes forbrug er steget, mens virksomhedernes investering fortsætter med at vokse stærkt«, skriver centralbanken ifølge Reuters om baggrunden for rentestigningen.

Rentestigningen var helt som ventet. 92 ud af 92 adspurgte økonomer ventede ifølge Bloomberg News, at renten blev hævet.

»Når renterne er på vej op i USA, er det fordi, at det går rigtigt godt for amerikansk økonomi og har gjort det i en længere periode. Derfor fortsætter rentestigningerne«.

»En rente på to procent er stadig et relativt lavt niveau, så det er helt fornuftigt og forudsigeligt, at renten fortsætter op«, siger cheføkonom hos Sydbank Jacob Graven.

Pengepolitikken - den del af økonomisk politik der består af renter og pengemængde, som en nationalbank typisk står for - bærer stadig præg af den dybe økonomiske krise, der ramte i forbindelse med finanskrisen i 2008.

Under og efter krisen sænkede den amerikanske centralbank renten til nul og pumpede over 3000 milliarder dollar ud i økonomien. Nu er renterne på vej tilbage, og centralbanken hiver 30 milliarder dollar ud af markedet hver måned.

»Processen med en ekstremt lempelige pengepolitik, hvor der blev pumpet milliarder af dollar ud, er i USA sat i bakgear«.

»Centralbanken er begyndt at trække mange af de ekstra milliarder ud af økonomien igen. I et roligt tempo dog«, siger Jacob Graven.

Hvis man bliver ved med at stimulere en økonomi, så risikerer man, at den koger over med stor inflationer til følge.

»Man mente, at økonomien under krisen havde brug for kunstigt åndedræt for ikke at gå i koma. Men nu er situationen bedre«, siger cheføkonomen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden