0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nye tal fra Danmarks Statistik: De rige er blevet rigere og de fattige fattigere

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at indkomstuligheden er steget i Danmark over de sidste ti år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ivan Boll
Foto: Ivan Boll

»I de seneste årtier har tendensen været, at indkomststigningerne har været højest i toppen af indkomstfordelingen. Siden 2007 er grænsen for at tilhøre de 10 procent med højest indkomst vokset med 18 procent«, skriver Danmarks Statistik.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uligheden i Danmark er vokset mærkbart over de sidste ti år. Det betyder, at gini-koefficienten, der måler økonomisk ulighed, er vokset.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Statistikken viser, hvordan danskerne placerer sig efter disponibel indkomst — altså det beløb, du får sat ind på din konto efter skat — delt ind i 10 lige store grupper. Disse grupper kalder man deciler. Og med dem kan man undersøge, hvor mange penge eksempelvis de fattigste eller rigeste 10 pct. af befolkningen har til rådighed.

Korrigeret for inflation og familiestørrelse er grænsen for at være en del af de fattigste 10 pct. af befolkningen faldet med en procent og lød i 2017 på 126.441 kroner om året for enlige.

»I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de 10 procent med lavest indkomst, hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger«.

»De foregående to årtier bød på større økonomisk fremgang i lavindkomstgrupperne«, skriver Danmarks Statistik.

For at være del det øverste decil — de 10 pct. rigeste danskere — er grænsen steget med 18 procent til 420.734 kroner om året.

»I de seneste årtier har tendensen været, at indkomststigningerne har været højest i toppen af indkomstfordelingen«, skriver Danmarks Statistik og fortsætter om de 10 procent fattigste:

»Gruppen består i 2017 i stort omfang af studerende samt andre udeboende unge og nytilkomne indvandrere uden for arbejdsmarkedet«.

»Mange af dem modtager nogle af de laveste offentlige ydelser i form af SU, uddannelseshjælp og integrationsydelse. For mange i gruppen er perioden med så lave indkomster midlertidig«, skriver Danmarks Statistik.


Samfundets fundament bliver ødelagt

Samlet er gini-koefficienten steget til 29,32. I 1987 lød den på 22,07 ifølge Danmarks Statistik.

»Det er et problem, for det øger polariseringen i samfundet og mindsker sammenhængskraften«.

»Vi er i gang med at ødelægge det, der har været det stærke fundament under det danske samfund«, siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen og fortsætter:

»Man har givet skattelettelser på dyre biler, til investorer og de rigeste. De penge kunne man have investeret i de svage grupper i stedet«.

Danmarks Statistik skriver yderligere, at antallet af personer, der lever i lavindkomstfamilier er øget fra 8,3 procent i 2016 til 8,8 procent i 2017.

Pol /ritzau/

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce