0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv en julegave, der glæder langt ind i det nye år. Giv et abonnement på Politiken

Supermarkeder vil lade kunder købe mundbind ved indgangen

Kunder skal helst have mundbind med i supermarkeder, men vil ikke blive afvist i døren, hvis de har glemt det.

Økonomi

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fra torsdag bliver det et krav at bære mundbind i supermarkederne, men kunderne vil ikke blive afvist ved døren, hvis de har glemt at tage et med.

Hos Coop, der står bag Kvickly, Superbrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta og Irma, vil man gøre det muligt at købe mundbind i kiosken eller ved nærmeste kasse. Det fortæller kommunikationschef Lars Aarup.

»Hvis man har glemt mundbind, vil man kunne købe et mundbind til tre kroner stykket og så kunne gå ind og handle«.

»Det er en ordning, vi har brugt i vores butikker i Nordtyskland, og det håber vi også at kunne gøre i Danmark«.

»Ellers ender man i en situation, at man ikke kan komme ind og købe et mundbind, hvis man ikke har et mundbind, og det skulle vi gerne undgå«, siger Lars Aarup.

Forventer at mangedoble salg

Coops butikker har på det seneste har solgt cirka 700.000 mundbind om ugen, og det forventes at blive mangedoblet nu.

Ud over supermarkeder bliver det også et krav at bære mundbind indendørs på alle offentlige steder. Det gælder blandt andet ungdomsuddannelser og i sundhedsvæsnet.

Lars Aarup understreger, at Coop har mundbind nok til at håndtere situationen.

Der er 10 millioner ude i butikkerne og yderligere 18 millioner på lager, og det er ikke et problem at købe flere hos leverandørerne.

»Der er masser af mundbind derude. Dem kommer vi ikke til at mangle. Men det skal stadigvæk være sådan, at man som kunde køber en pakke mundbind ad gangen, så skal det nok gå«, siger Lars Aarup.

Han fortæller, at de ansatte i butikkerne også vil bære mundbind, medmindre de arbejder bag et plexiglas.

Hos Rema 1000 er man i gang med at sende fem millioner mundbind fra hovedlageret ud til butikkerne. Det oplyser kommunikationschef Jonas Schrøder på Twitter.

Kravet om mundbind i supermarkeder gælder i første omgang frem til 2. januar.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter