0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv en julegave, der glæder langt ind i det nye år. Giv et abonnement på Politiken

ECB fastholder massiv støtte til coronaramt økonomi

Den Europæiske Centralbank holder renten i eurozonen på rekordlavt niveau, men har ingen nye tiltag i posen.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den Europæiske Centralbank (ECB) fastholder sin massive støtte til økonomien i Europa bestående af rekordlave renter og gigantisk opkøbsprogram.

Det oplyser banken på bagkant af sit rentemøde i Frankfurt, der er blevet afholdt torsdag. Her er der ikke justeringer af bankens pengepolitik.

ECB fastholder dermed renten på minus 0,50 procent. Renten blev sat ned til det nuværende niveau i september sidste år. Renten har været negativ eller ligget på nul siden 2012.

ECB søsatte i begyndelsen af coronapandemien et nødprogram, hvor centralbanken opkøber obligationer for op til 10.000 milliarder kroner - eller hvad der cirka svarer til fem gange Danmarks bruttonationalprodukt (bnp).

Nødprogrammet løber i øjeblikket frem til juni 2021.

Forud for mødet havde økonomer spekuleret i, at ECB kunne skrue op for gassen på grund af de seneste ugers stigende smitte og skærpede restriktioner overalt i Europa.

Men indtil videre er der ikke skruet op for programmet. ECB varsler dog, at der kan komme yderligere lempelser til centralbankens næste rentemøde i december.

De milliardstore opkøb af obligationer presser renterne ned, hvilket skal tilskynde bankerne til at låne flere penge ud og sikre billigere lån for virksomheder og forbrugere.

Det kan for eksempel ske ved, at ECB køber statsobligationer fra banker, der dermed får penge i hånden, som kan lånes ud.

ECB er centralbank for landene i eurozonen, men ikke for Danmark.

Men da Danmark har fastkurspolitik for kronen i forhold til euroen, er Nationalbanken nødt til at lægge sig tæt op ad ECB’s rente.

I øjeblikket er renten i Danmark minus 0,60 procent - altså 0,10 procentpoint lavere end hos ECB.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce