0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Nets fusionerer med italiensk betalingsgigant

Den italienske betalingsformidler Nexi har opkøbt Nets i stor handel.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Bo Nilsson, der lige nu er administrerende direktør i Nets, bliver bestyrelsesformand i selskabet.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Betalingskortvirksomheden Nets er solgt til italienske Nexi i en handel til 45 milliarder kroner. Det oplyser Nets i en pressemeddelelse.

Nets og Nexi har forhandlet om en fusion siden starten af november.

Bo Nilsson, der lige nu er administrerende direktør i Nets, bliver bestyrelsesformand. Han kalder fusionen for en ’vigtig milepæl’.

»Fra vores afsæt i Danmark og Norge har vi de seneste år udviklet os til at være en europæisk aktør, der i kraft af en stærk innovationskraft og en stor indsats fra vores medarbejdere har været med til at forme den industri, vi befinder os i, som bliver stadig mere international«.

»Vi har senest ekspanderet til Tyskland, Østrig, Schweiz og Polen - alle lande, som rummer et stort potentiale for vækst. Norden og ikke mindst Danmark vil fortsat være et vigtigt regionalt kraftcenter for den nye koncern, der med fordel vil kunne trække på den ekspertise, vi har opbygget ved at servicere en af de mest digitalt avancerede regioner i Europa«, siger han i pressemeddelelsen.

Nets blev solgt og taget af børsen i 2017

Nets blev så sent som i 2017 solgt i en stor handel, da kapitalfonden Hellman & Friedman købte og afnoterede selskabet fra fondsbørsen i København.

Siden har Nets gennemført en række fusioner - herunder med tyske Concardis - og solgt dele af sine aktiviteter til amerikanske Mastercard - blandt andet Betalingsservice.

Nets udbyder betalingsløsninger og står i Danmark blandt andet bag Dankortet og driften af NemID. Nets har aktiviteter i 20 lande i Europa og 4500 ansatte. Nets havde sidste år en omsætning på cirka 7,5 milliarder kroner.

Nets så dagens lys under navnet PBS i 1968. Selskabet var gennem en lang årrække ejet af danske og norske banker samt Nationalbanken. Siden 2014 har Nets været kapitalfondsejet.

Nexis fusion med Nets er Nexis anden store handel på kort tid for det italienske selskab.

For bare en måned siden annoncerede Nexi et opkøb af det italienske betalingsselskab SIA.

Nexi har omtrent 3000 ansatte, mens SIA har i omegnen af 3500.


Ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce