Grønlands ventede råstofeventyr er blevet kraftigt overdrevet, og landet vil være afhængigt af bloktilskud fra Danmark i en lang årrække: mindst 25 år og muligvis meget længere.
Det vurderer en længe ventet ekspertrapport – den første tilbundsgående analyse af landets råstofdrømme – som offentliggøres i fredag.
Rapporten er lavet af 13 nordiske forskere, håndplukket af universiteterne i Nuuk og København, som også har finansieret arbejdet.
Den rammer direkte ned i den følsomme debat om, hvordan Grønland bedst kan udnytte sine naturressourcer, herunder uran og olie, og måske bruge dem til at opnå selvstændighed.
To projekter planlagt Analysen er uventet hård. Hvis det danske bloktilskud på cirka 3,6 milliarder kroner om året skal undværes, kræver det omtrent 24 såkaldte storskalaminer – som hver koster mindst 5 milliarder kroner at anlægge – for at tjene nok til at fastholde Grønlands velfærdssystem. Dvs. at der skal åbne en ny mine hvert andet år.
I øjeblikket er kun to storskalaprojekter planlagt: En jernmine i Isua ved Nuuk og en mine med sjældne jordarter og uran i Sydgrønland.
Men metalpriserne er lave i disse år, og der er foreløbig ikke fundet investorer til nogen af dem. Derfor betegner rapporten det som »urealistisk«, at Grønland kan overleve på sine miner.
»Jo længere vi skyder ud i fremtiden, jo sværere er det at vurdere. Men der er intet, der tyder på, at mineraler kan finansiere økonomisk uafhængighed for Grønland de kommende mange år«, siger forskergruppens formand, geologiprofessor Minik Rosing fra Københavns Universitet.
Selvstyreformand fastholder mål
Den store joker er olie, men her er udsigterne heller ikke gode.
Ingen selskaber har i 2014 bedt om lov til at foretage de dyre prøveboringer i havet omkring Grønland, og olieproduktion kan i bedste fald kun »muligvis« startes inden for de næste 20 til 50 år, vurderer rapporten.
Den grønlandske selvstyreformand, Aleqa Hammond (Siumut), vil ikke direkte kommentere rapporten. Hun fastholder dog over for Politiken, at »mit største politiske mål er fortsat at se et selvstændigt Grønland i min levetid«.
Eksperterne advarer i rapporten direkte om, at hvis der sættes fart i råstofsektoren med henblik på selvstændighed, vil det kræve en så stor indvandring af minefolk og eksperter, at Grønland reelt bliver underlagt udenlandsk erhvervsliv:
»Der er en stor risiko for, at den nuværende befolkning vil blive fastholdt i deres nuværende typisk lavere lønnede job, mens en ny klasse af bedre lønnet udenlandsk arbejdskraft vil blive etableret«.
Sara Olsvig fra oppositionspartiet IA, der er medlem af både Folketinget og det grønlandske parlament, synes det er »dejligt befriende« at læse en så grundig rapport, der også opfordrer til bred debat i Grønland om naturrigdommene.
IA ønsker også selvstændighed, men vil ikke sætte tidsramme på. Sara Olsvig siger:
»De sidste 30-40 år har man ikke talt om andet, end hvordan råstofferne skal redde os. Hele diskussionen om bloktilskuddet har været meget tabubelagt«. Danmark blot en konkurrent
En af de 13 eksperter, den islandske juraprofessor Gudmundur Alfredsson, mener, at rapporten lægger for stor vægt på fordelene ved grønlandsk medlemskab af rigsfællesskabet, herunder at trække på dansk knowhow og uddannelse. »Efter min mening burde Danmark blot blive anset som en konkurrent blandt flere andre. Det er meget muligt, at Grønland kunne opnå bedre finansiering fra for eksempel USA og Canada end fra Danmark«, siger han.
LÆS OGSÅ Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har modtaget rapporten, men ønsker først at kommentere konklusionerne efter offentliggørelsen fredag. Den nuværende aftale om bloktilskud blev indgået i 2009 og fastfrøs tilskuddet på cirka 3,6 milliarder kroner årligt på ubestemt tid.
