Oliefirmaer flygter fra Grønland

Drømmen om at finde oliekilder i havet vest for Grønland er i krise.

Tre store energiselskaber – norske Statoil, franske GDF Suez og danske Dong Energy – har her ved årsskiftet trukket sig i erkendelse af at det er for dyrt og for usikkert at gå efter den store gevinst.

Samtidig har en række andre selskaber søgt – og fået – to års henstand, mens de overvejer, om de vil kaste sig ud i dyre efterforskningsboringer. Deriblandt Shell, danske Mærsk og skotske Cairn Energy.

Skotterne brugte i 2010 og 2011 omtrent 7 milliarder kroner på en serie resultatløse boringer. Nu er interessen kølnet: Cairn lukkede ved nytår sit kontor i Nuuk og har ingen planer om at genåbne det.

Nederlag for Grønland

Flugten er det hidtil hårdeste slag mod Grønlands ambitioner om at blive et råstofland. Dels er det usædvanligt, at tre selskaber samtidig trækker sig fra et område, dels har det direkte økonomisk konsekvens for det trængte land. Alene i 2011 fik Grønland 392 millioner kroner i afgifter fra olieefterforskning – i et dansk budget svarer det til 39 milliarder kroner. Siden har pengestrømmene været små.

GDF Suez har svært ved at forestille sig nogensinde at deltage i en grønlandsk efterforskning igen.

»Man skal aldrig sige aldrig. Men sådan som situationen i markedet er nu – sammenholdt med, at Grønland er et område med meget lille infrastruktur, temmelig store miljøkrav og et meget udfordrende klima – vil det blive vældig dyrt at udbygge disse felter«, siger Johannes Finborud, direktør for GDF Suez Grønland.

Selskaber satser på Norge

I Statoil, der har tilbageleveret tre olielicenser til selvstyret, siger talsmand Knut Rostad, at man har valgt at satse på de steder, hvor chancen for gevinst er større, såsom Barentshavet ved det vestlige Norge.

»Når vi skal vurdere de forskellige licenser i selskabets portefølje, ser vi på det globalt og prioriterer de projekter, der har bedst potentiale«, forklarer han.

Statoil og Dong Energy har stadig andele i hver sin borelicens i havet ved det nordøstligste Grønland. Her behøver de dog ikke at beslutte sig endnu, for licenserne er nyere, og deadline for en beslutning ligger stadig flere år ude i fremtiden.

Arktis mister sin nyhedsfaktor

Flere analytikere påpeger, at det ikke er den aktuelt lave oliepris, der bærer hovedskylden. Energiselskaber ser typisk 20-30 år frem i tiden, når de skal planlægge de dyre efterforskninger. Her spiller andre ting ind: risikoen for, at olie på langt sigt taber terræn til gas, biobrændsel eller vedvarende energi, for eksempel.

»Fremtidsudsigterne for efterspørgslen efter olie er ikke gode. Selskaberne begynder at vurdere risici strengere, og Grønland er et af de områder, der er mere usikkert. Det pres kommer ikke til at blive mindre«, siger Thina Margrethe Saltvedt, chefanalytiker for olieområdet i Nordea.

Hun bakkes op af Malte Humpert, direktør for den canadiske tænketank Arctic Institute. Han siger, at Grønland rammes af, at hele Arktis er ved at miste den erhvervsinteresse – både for råstoffer og shipping – der ellers har kendetegnet det sidste par år.

»Arktisk udvikling bliver aldrig lineær. Lige nu ser vi et skridt frem og to tilbage«, siger han og forklarer, at det ikke blot skyldes manglende infrastruktur og hårdt klima, men også utryghed ved Ruslands politiske kurs.

Miljøorganisationer glæder sig over exit

I Nuuk medgiver Råstofdepartementet, at de forliste olielicenser ikke er godt nyt, men understreger, at Grønland ikke på langt sigt kan afskrives som olieland.

»Vi er helt klar over, at Grønland er et frontierland inden for olieefterforskning, og ja, olien springer ikke her til sommer. Det ved vi godt. Men Grønland er kolonormt stort, så selv om man umiddelbart ikke kan finde olie ét sted, så siger geologien, at der er masser af muligheder andre steder«, siger konstitueret departementschef Jørgen T. Hammeken-Holm.

Han mener heller ikke, at det er rigtigt, at Grønlands miljøkrav er specielt strenge. De er »på samme høje niveau som andre steder i Arktis«, siger han.

Nyheden om olieselskabernes exit vækker til gengæld begejstring hos miljøorganisationerne.

»Det er det, vi hele tiden har sagt: Det er for risikabelt og for dyrt at bore efter olie i Arktis. Vi håber, selvstyret vil se andre veje til udvikling end den hovedløse oliejagt«, siger Jon Burgwald, der er Arktis-ansvarlig i Greenpeace.

---------------------

Rettelse: Vi skrev i en tidligere version, at tre selskaber har leveret deres efterforskningslicenser tilbage til selvstyret. Det er ikke rigtigt: De har leveret dem tilbage til operatørerne, der så informerer selvstyret.