0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Ny aftale letter ejendomsværdiskatten med tre milliarder kroner. Og grundskylden stiger mindre end forudsat.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny boligaftale letter ejendomsværdiskat og grundskyld

Ny aftale letter ejendomsværdiskatten med tre milliarder kroner. Og grundskylden stiger mindre end forudsat.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Boligskatterne må ikke stige, selv om de nye boligskatteregler er udskudt fra 2021 til 2024. Det er et flertal på Christiansborg enig om.

Derfor har partierne bag boligskatteforliget fredag indgået en aftale om at lette ejendomsværdiskatten allerede i 2021. Samtidig skal grundskylden stige mindre end ellers forudsat fra 2021 til 2024. Det oplyser Skatteministeriet.

Aftalen kommer efter regeringens eftersyn af skattevæsenets it-problemer. Eftersynet i efteråret 2019 viste, at det var nødvendigt at udskyde implementeringen af de nye boligskatteregler med tre år fra 2021 til 2024.

»Regeringen ønsker tryghed for boligejerne og ro om boligskatterne. Derfor har vi været fast besluttede på, at selv om vi er nødt til at udskyde de nye boligskatteregler fra 2021 til 2024, må det ikke få den konsekvens, at boligskatterne stiger«, siger skatteminister Morten Bødskov (S) i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder konkret, at ejendomsværdiskatten lempes med cirka tre milliarder kroner i 2021-2023. Samtidig sikre aftalen, at grundskylden højst kan stige med 2,8 procent årligt i 2022 til 2024.

Aftalen betyder desuden, at boligejere kan vælge at at betale den indefrosne grundskyld fra 2021. Hvis man i stedet vælger indefryse grundskylden, vil det stadig være rentefrit.

Ro om boligskatter

Aftalen skal give ro om boligskatterne, siger Morten Bødskov.

»Det er en stor beslutning af købe bolig, og for mange danskere er det den største økonomiske beslutning, der skal træffes i livet«.

»Derfor skal man selvfølgelig kunne vide sig sikker på, hvilke skatteregler der gælder. Det sikrer vi med aftalen«, siger Morten Bødskov.

It-råd advarer: Stor risiko for, at ny beskatning af boliger går galt

Han fremhæver desuden, at der tilbagebetales i alt 13 milliarder kroner til 715.000 boligejere, der har betalt for meget i boligskat. Det skyldes, at deres boliger er blevet vurderet for højt.

»Jeg er meget glad for, at vi i takt med, at de nye vurderinger kommer ud, kan kompensere de boligejere, der har betalt for meget i boligskat med i gennemsnit 18.000 kroner skattefrit«.

»Det vil nok være et beløb, der falder på et tørt sted hos rigtig mange danskere«, siger Morten Bødskov.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden