0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Historisk nedtur har ramt dansk økonomi

Danmarks Statistik skønner, at det danske bruttonationalprodukt er faldet med 7,4 procent i andet kvartal.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Finansminister Nicolai Wammen fotograferet på pressemødet 19. marts, hvor regeringen sammen med alle Folketingets partier vedtog en stor økonomisk hjælpepakke efter nedlukningen af Danmark ugen forinden.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske økonomi har fået et historisk stort slag i andet kvartal.

Danmarks Statistik skønner, at det danske bruttonationalprodukt, bnp, er faldet med 7,4 procent i andet kvartal i forhold til første kvartal.

Det vil være det klart største fald, siden statistikbanken begyndte at opgøre den danske vækst på kvartalsbasis i begyndelsen af 1990’erne.

Hovedårsagen er udbruddet af coronavirus og den omfattende nedlukning af samfundet.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Aldrig set tidligere i fredstid

»Der er ingen tvivl om, at dagens bnp-tal for andet kvartal vil skrive sig direkte ind i de økonomiske historiebøger«, siger cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv i en skriftlig kommentar.

»Et fald i bnp på 7,4 procent over et enkelt kvartal er uhyre voldsomt og aldrig tidligere set i fredstid«.

»Vi skal helt tilbage til starten af Anden Verdenskrig i 1940 for at finde et lignende fald i den økonomiske aktivitet på så kort tid«, siger cheføkonomen.

Han tilføjer, at med faldet i andet kvartal vil Danmark for første gang siden finanskrisen i 2009 være i en teknisk recession.

En teknisk recession er defineret som to på hinanden følgende kvartaler med en negativ udvikling i bnp. Og fordi det danske bnp også faldt i første kvartal, er der altså tale om en teknisk recession.

Bnp-tallet fra Danmarks Statistik er foreløbigt.

Det bliver løbende revideret, i takt med at der kommer flere tal om udviklingen i økonomien.

Det er tidligere set, at der har være store revisioner flere år senere.

Finansministeren: Naturligvis ikke rar læsning

Finansminister Nicolai Wammen (S) siger:

»Vi har nu fået det første foreløbige overblik over, hvor hårdt dansk økonomi blev ramt, da coronakrisen var på sit højeste. Det er naturligvis ikke rar læsning, og det vidner om, at vi står midt i en krise af historiske dimensioner med fortsat store økonomiske udfordringer som følge af corona«.

Økonom: Det meste kan vi hurtigt få indhentet

Krisen vil dog samtidig blive den korteste af slagsen, vurderer Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.

»Tallet for andet kvartal dækker i virkeligheden over en endnu dybere tilbagegang i starten af kvartalet og en solid fremgang siden«.

»På samme måde kommer vi også til at se stærke vækstrater i dette kvartal (tredje, red.)«, skriver han i en kommentar.

»Når man lukker en økonomi ned, så giver det en dyb krise, men det betyder også, at man kan åbne op igen og få et opsving«.

»Vi regner med, at det meste af det tabte hurtigt bliver indhentet, men ikke det hele«, lyder det fra Las Olsen


ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce