0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kapitalfond sælger Molslinjen for hemmeligt beløb

Kapitalfonden Polaris sælger rederiet Molslinjen til kapitalfonden EQT efter fem års ejerskab.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt
Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kapitalfonden Polaris sælger rederiet Molslinjen til kapitalfonden EQT. Det oplyser Molslinjen i en pressemeddelelse. Prisen er hemmelig.

Polaris købte i 2015 Molslinjen, og efterfølgende er rederiet gået fra at have to til ni færgeruter. Rederiet har 15 skibe og har årligt otte millioner passagerer.

Molslinjen er i dag det største færgeselskab i Danmark, der sejler indenrigs.

Ud over ruter mellem Jylland og Sjælland sejler Molslinjen til Bornholm, Langeland, Als, Fanø, Samsø samt til Sverige og Tyskland.

Derudover står rederiet bag busselskabet Kombardo Expressen. Sidste år lød den samlede omsætning på knap to milliarder kroner. Molslinjen har på den gode side af 700 ansatte.

Kapitalfondes forretningsmodel er at købe virksomheder, forbedre driften og indtjeningen og derefter sælge videre efter en kort årrække. Det er nu lykkedes for Polaris.

»Der er sket store forandringer og fremskridt i Molslinjen de senere år, og vi er meget tilfredse med at kunne aflevere et selskab i særdeles god form«, siger Jan Johan Kühl, der er ledende partner hos Polaris.

»Vi har haft et fremragende samarbejde med Molslinjens ledelse og medarbejdere, og vi er stolte over fremgangen og de resultater, som virksomheden har skabt under vores ejerskab«, siger han.

Handlen mellem de to kapitalfonde er endnu ikke helt på plads, men det ventes at ske i starten af næste år. Inden da skal konkurrencemyndigheder give grønt lys.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter