Se her, hvordan folk med høj løn får det tillæg, som er tiltænkt lavtlønnede. 2.000-3.000 danskere går hvert år på pension med ret til folkepension med fuld tillæg – selv om de tilhører den halvdel af den erhvervsaktive befolkning, som har tjent mest. Politikens Per Thiemann forklarer her, hvordan det kan lade sig gøre. Kilde: politiken.tv / Journalist: Per Thiemann. Producer: Peter Vintergaard.

Privatøkonomi

Højtlønnede får fuld folkepension

Op mod 3.000 højtlønnede danskere går hvert år på pension og får adgang til både folkepension og fuldt pensionstillæg, som ellers var tiltænkt lavtlønnede.

Privatøkonomi

De tjener mere end gennemsnittet, men har alligevel udsigt til at få maksimal folkepension fra det offentlige, når de trækker sig tilbage.

Op mod 3.000 ny pensionister får hvert år ret til de højeste pensionssatser, selv om de tilhører den halvdel af de erhvervsaktive danskere, der har haft de højeste indtægter i deres arbejdsliv. Det viser en analyse fra ATP.

»Tillægget er tiltænkt folk med lav indkomst, som ikke selv har haft mulighed for at spare op. Det har aldrig været meningen med systemet, at folk med så høje indkomster skulle have hele pensionstillægget«, siger Michael Jørgensen, der er senioranalytiker hos ATP.

Når nogle højtlønnede alligevel bliver berettiget til hele pensionstillægget, skyldes det, at de har sparet meget lidt op til deres pension. Mellem 8 og 9 procent af den højest lønnede halvdel af de erhvervsaktive danskere opsparer under 20.000 kroner om året til pension.

Dermed ender deres samlede opsparing med at blive så lille, at de ikke blot får adgang til folkepensionens grundbeløb på 5.997 kroner om måneden, men også til hele pensionstillægget på op til 6.261 kroner om måneden.

Det har aldrig været meningen med systemet, at folk med så høje indkomster skulle have hele pensionstillægget

Dette gælder for mellem 2.000 og 3.000 nye pensionister årligt, viser ATP’s beregninger.

»Når vi ser på, hvem der undlader at spare op, er der overraskende mange højtlønnede iblandt. Konsekvensen er, at det offentlige så betragter dem som økonomisk dårligt stillede, den dag de går på pension«, siger Michael Jørgensen.

Udviklingen er et stort problem, vurderer økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet:

»Vi har her at gøre med, hvad vi økonomer kalder et freerider-problem. Det vil sige, at man kan undlade at opføre sig ansvarligt, uden at det har konsekvenser«.

Hun peger på, at de højtlønnede sagtens kan have lagt penge til side på anden vis ved at spare op i et hus eller en virksomhed. Den slags opsparing modregnes nemlig ikke i tillægget til folkepensionen på samme måde som ved privat pension.

Et bevidst valg

Mange undlader helt overlagt at spare op til pension og sætter pengene andre steder, fortæller en privatøkonomisk ekspert: »Jeg vurderer, at folk er bevidste om det her«, siger Rune Wagenitz Sørensen, økonomisk rådgiver hos formueforvaltningsfirmaet Miranova.

Han oplever, at mange undgår pensionsopsparing, fordi de ikke bryder sig om nye regler, der lægger loft over indbetalinger på ratepension. De bryder sig ikke om alternativet, livrentepension, fordi det er svært at gennemskue, hvordan pengene investeres.

Samtidig får man for tiden meget ud af at spare op i sit hus ved at nedbringe gælden i det, fordi renterne er så lave, at næsten hele låneydelsen går til afdrag.

»Jeg har stor forståelse for det og ville også selv undlade at betale ind på en livrentepension og i stedet øge afdrag på gæld. Når man så samtidig kan få hele folkepensionens pensionstillæg oveni, er det jo blot en ekstra grund til at gøre det«, siger Rune Wagenitz Sørensen.

Men når man udnytter reglerne, går man direkte imod tanken med velfærdssystemet, påpeger Nina Smith.

»Hvis man har en relativt høj indkomst, men ikke sparer op, lader man andre betale for sin pension. Det er ikke rimeligt over for dem, der selv sparer op«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis man har en relativt høj indkomst, men ikke sparer op, lader man andre betale for sin pension. Det er ikke rimeligt over for dem, der selv sparer op

Det er man helt enig i hos den borgerlige tænketank Cepos: »Det er ikke hensigtsmæssigt, at slagteriarbejderen indbetaler til sin pension år efter år, mens direktøren undlader at spare op, så han får fuld folkepension med tillæg, som slagteriarbejderen må betale over skatten«, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Både Nina Smith og Mads Lundby Hansen peger på, at tvungen pensionsopsparing for alle er den oplagte løsning.

»Hvis man vil de her freeriders til livs, er man nødt til at gøre pensionsopsparing obligatorisk«, siger Nina Smith.

Det har ikke været muligt at få et interview med socialminister Manu Sareen (R) om sagen, men i en e-mail til Politiken skriver ministeren, at han afventer resultatet af regeringens egen pensionskommissions arbejde – et arbejde, der forventes afsluttet senest i efteråret 2016.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden