0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Din pensionsopsparing er vokset i 2020 trods coronakrisen

En typisk pensionsopsparing er i 2020 vokset fem-otte procent hos landets største pensionsselskaber.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om 2020 har budt på coronaudbrud og det største tilbageslag for verdensøkonomien siden finanskrisen, er danskernes pensionsopsparinger vokset.

For en typisk pensionskunde med 20 år til pension, der har valgt middel risiko for sin opsparing, er pensionen steget med fem-otte procent i 2020 med få dage tilbage af året.

Det viser opgørelser fra Danica, PFA og Velliv, der er de tre største pensionsselskaber i Danmark.

Hos Danica lyder afkastet på knap otte procent for en typisk pensionskunde.

Hvis man havde en million kroner i opsparing ved årets start, var opsparingen skrumpet med over 200.000 kroner, da det stod værst til på aktiemarkedet i marts.

Har man haft is i maven og ikke ændret strategi undervejs, vil resultatet ved årets udgang være et afkast i underkanten af 80.000 kroner.

Et ekstremt år

Investeringsdirektør Poul Kobberup fra Danica betegner 2020 som et ekstremt år.

»Det har været et af de mest turbulente år, jeg har oplevet, med en helt ukendt sundhedskrise og ekstremt voldsomme og hurtige bevægelser på markedet«.

»Man har virkelig skullet holde tungen lige i munden«, siger han.

Han vurderer, at aktiemarkedet har klaret sig godt, fordi regeringer og centralbanker verden over har skudt enorme summer i hjælpepakker.

»Det har lagt en solid bund under finansmarkederne«.

»Samtidig har vi fundet en vej med corona, hvor samfundet har kunnet fungere, og vi kan se, at der er en vaccine på vej«, siger Poul Kobberup.

Samme vurdering kommer fra Kasper Arndt Lorenzen, der er investeringsdirektør hos PFA.

»Det er et udtryk for, at det ikke er endt så galt for væksten i verdensøkonomien, som man kunne have frygtet«.

»Samtidig har centralbanker og politikere iværksat gigantiske programmer, som har trukket aktiemarkederne op«, siger han.

Han nævner samtidig, at aktiemarkedet typisk tager glæder på forskud.

»Aktierne bliver prissat ud fra forventninger, hvor man kigger frem i tid, og nu har vi en vaccine, der er ved at blive rullet ud, og kan derfor se lyset for enden af tunnelen. Det afspejler aktierne«, siger Kasper Arndt Lorenzen.

2020 har dog ikke været i nærheden af 2019, der i procent bød på et afkast på den gode side af 15 procent for en typisk pensionskunde.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter