0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fagbevægelsen vil give visse ledige højere dagpengesats

Satsen for dagpenge skal afhænge af, hvor meget den enkelte tidligere har arbejdet, foreslår fagbevægelsen.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Alle skal ikke have lige meget i dagpenge.

Satsen for dagpenge bør justeres efter, hvor meget den enkelte har arbejdet i årene op til, at han eller hun blev arbejdsløs.

Det mener fagbevægelsen, som har lavet et forslag til en ny opbygning af dagpengesatserne. Det skriver Jyllands-Posten.

Konkret skal man kunne få op til 4.000 kroner ekstra om måneden i dagpenge, hvis man har været i arbejde i mindst to af de seneste tre år, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Fagbevægelsen begrunder denne bonus med, at spændet mellem dagpengesatsen og månedslønnen for en lang række professioner er vokset.

Den maksimale dagpengesats er på 19.322 kroner.

Forslaget skal hjælpe til at holde på de medlemmer af a-kasserne, som kunne fristes til at tegne en privat forsikring mod arbejdsløshed. Det forklarer formand for FH Lizette Risgaard.

»Vi fremlægger dette for at sikre et solidarisk finansieret dagpengesystem og holde på dem, hvis bankrådgiver siger, at de meget hellere skulle tegne en privat forsikring«, siger hun til Jyllands-Posten.

Hun mener, at alle ledige vil kunne få gavn af det samlede forslag, og at næsten otte ud af ti a-kassemedlemmer vil kunne få et tillæg.

Ifølge Jyllands-Posten er Enhedslisten imod forslaget, mens SF og Dansk Folkeparti tager positivt imod det.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er enig med fagbevægelsen i, at gabet mellem månedslønnen og dagpengesatsen i mange tilfælde er blevet for stor.

Men han efterlyser et bud på, hvordan forslaget skal finansieres.

Forslaget vurderes at ville koste 2,2 milliarder kroner om året.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter