Mens vi i Danmark og andre vestlige lande er vant til, at økologisk landbrug giver et noget mindre udbytte end konventionelt, er det lige omvendt i for eksempel Afrika.
Her kan økologisk dyrkning fordoble udbyttet over en 10-årig periode, viser erfaringer fra en lang række projekter.
Det får et voksende antal eksperter og FN-organisationer til at pege på de økologiske metoder som afgørende for at brødføde de millioner af afrikanere, som trues af klimaændringer og udpining af jorden.
»Det nuværende landbrugssystem avler sult og er ikke en løsning«, siger Ulrich Hoffman, som er seniorrådgiver i FN’s organisation for handel og udvikling, UNCTAD, og redaktør af organisationens seneste årsrapport, som handler om landbrugets truende klima- og miljøkrise.
»Der skal meget mere til end at skrue på nogle knapper i det konventionelle landbrug. Den eneste strategi, der dur, er at udbrede de økologiske landbrugsmetoder«, siger han.
Udbyttemaksimering vs. profitmaksimering
Projekter med økologisk dyrkning i 57 lande har ifølge rapporter fra FN i gennemsnit vist 80 procent højere udbytte. I de afrikanske projekter steg udbyttet med 116 procent i gennemsnit, og nyere projekter i 20 afrikanske lande har vist fordoblet udbytte på 3-10 år.
På den baggrund anbefaler også FN’s særlige rapportør gennem seks år for ’retten til mad’, Olivier de Schutter, i sin afsluttende rapport økologi som et væsentligt redskab til at genopbygge lokale fødevaresystemer fra landsbyniveau og opefter.
»De nuværende fødevaresystemer er kun effektive, når det gælder at maksimere profitten for agri-business«, lyder hans konklusion.
Økologisk Landsforening i Danmark havde forleden sammenkaldt et hold internationale eksperter for at fortælle, hvordan økologien kan bidrage til udvikling og fødevaresikkerhed som et alternativ til de store kommercielle landbrugsprojekter, der i disse år opkøber store jordarealer i blandt andet Afrika.
»Vi får konstant at vide, at økologisk landbrug ikke kan føde verden, det er kun for de privilegerede. Men det rigtige spørgsmål er, hvordan vi kan gøre det muligt for verdens fattige at brødføde sig selv«, lød de indledende ord fra konferencens ordstyrer, miljørådgiver Jesper Saxgren.
Økologien er mere tilgængelig
I det vestlige industrilandbrug er den typiske forskel på udbyttet af hhv. konventionelt og økologisk landbrug cirka 20 procent – i økologiens disfavør. Det fører ofte til argumentet om, at i en verden, hvor FAO har vurderet, at der er behov for at producere 70 procent mere mad i løbet af de kommende årtier, er økologi en luksus, vi ikke har råd til.
Men netop i de lande og regioner, hvor der mangler mad, har økologien et langt større potentiale til at skabe et boom i udbytte end for eksempel tilførsel af kunstgødning.
»Fordelene er særlig store i marginale områder, som er udsat for erosion og klimaforandringer«, siger Laura Silici fra tænketanken International Institute for Environment and Development i London.
Fattige småbønder i Afrika har typisk ikke råd til kunstgødning, vandingssystemer og højtydende sorter og har kun små arealer jord og manuel arbejdskraft til rådighed. Den intensive økologiske dyrkning, hvor man blander afgrøderne, bruger jorddække, dyregødning, kompost og sædskifte, kræver ikke de store fysiske input, som ’moderne’ landbrug fordrer.
»Men vi har for eksempel set smålandbrug i Lesotho, som fik virkelig overraskende store udbytter, efter at de havde modtaget træning i landbrugsteknik, der bevarer og beskytter jorden«, siger Laura Silici.
