0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Novo stopper millionbidrag til amerikanske politikere efter uro

Efter sidste uges politiske uro i USA har Novo stoppet sine millionbetalinger til amerikanske politikere.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den danske medicinalvirksomhed Novo Nordisk sætter en foreløbig prop i sine millionbetalinger til amerikanske politikere. Det sker som konsekvens af sidste uges optøjer i USA, hvor Trump-tilhængere stormløb Kongressen, og fem personer mistede livet i samme forbindelse, skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans.

Som udgangspunkt må virksomheder ikke donere penge til politiske kandidater i USA. Det må de til gengæld indirekte via en såkaldt Political Action Committee (PAC).

Virksomheder må ifølge amerikansk lovgivning gerne organisere egne PAC’s, som for eksempel ledende medarbejdere, ansatte og aktionærer må donere til.

»Vi har sat donationer fra vores political action committee i bero, og vi vil nu se på, hvordan vi forholder os til politiske donationer fremover«, skriver Novo i en mail ifølge Finans.

Fordømmer angrebet på Kongressen

I samme mail pointerer medicinalvirksomheden, at den »fordømmer« angrebet på Kongressen.

»Men trods begivenhederne er vi glade for, at nationens demokratiske proces sejrede, og at Kongressen fortsatte arbejdet med at godkende resultatet af det amerikanske præsidentvalg 2020«, skriver Novo i mailen.

Ifølge Finans var de samlede donationer fra Novos PAC i 2020 på lige over 2,3 millioner kroner med en lille overvægt af penge til Demokraterne.

Lundbeck, der er et andet stort dansk medicinalselskab, overvejer ifølge Finans lige nu sine bidrag til amerikanske politikere.

Sidste uges angreb mod Kongressen skete, efter at præsident Donald Trump havde opfordret demonstranter til at marchere mod Capitol Hill og protestere mod udfaldet af præsidentvalget. Fra forskellige sider er præsidenten siden blevet kritiseret for at have sat skub under den politiske uro, der har været siden præsidentvalget sidste år.

Den kommende præsident, Joe Biden, står til at overtage embedet fra Donald Trump om en uge.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce