0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Boom i nethandel vender underskud til overskud hos PostNord

Der bliver sendt mange flere pakker under coronapandemien, og det luner i PostNords regnskab.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der har været et boom i nethandlen under coronapandemien, og det har været med til at sikre PostNord overskud i første kvartal.

Den danske del af PostNord øgede i første kvartal omsætningen med 24 procent til 1,6 milliarder kroner sammenlignet med første kvartal 2020.

Samtidig er sidste års underskud på 12,5 millioner kroner vendt til et driftsoverskud på 142 millioner kroner. Det viser PostNords regnskab.

Fremgangen skyldes især en stor fremgang i antallet af pakker, da der omvendt bliver sendt færre og færre breve.

Peter Kjær Jensen, der er direktør for PostNord Danmark, er tilfreds med de økonomiske resultater.

»Vi har formået både at håndtere de store mængder og de mange restriktioner, der er fulgt med coronapandemien, og det er jeg stolt af«.

»Samtidig har vi gennem de seneste år gennemført en vellykket transformation af PostNord og står nu et sted, hvor stadig flere kunder vælger os til, og vi for alvor er i stand til at gribe mulighederne på pakkemarkedet«, siger han i en kommentar til regnskabet.

Resultatet er ud over flere pakker trukket op af, at PostNord har fået kompensation fra den danske stat for sin opgave med at skulle levere breve rundt i landet.

Derudover har der været en gevinst fra salg af ejendom, som også har hjulpet på resultatet.

For hele PostNord-koncernen, der tæller aktiviteter i Sverige, Norge og Finland, har der også været fremgang i første kvartal.

Omsætningen er steget 12 procent til 7,5 milliarder kroner, og driftsoverskuddet er næsten tredoblet til 644 millioner kroner.

Sidste år bar PostNords resultater også præg af, at der blev sendt mange flere pakker, og her fik koncernen det største resultat nogensinde.

ritzau

Annonce

Læs mere