Politiken søger webudvikler

Lyt til artiklen

Vi er på jagt efter en frontend-profil til vores udviklingsafdeling på Rådhuspladsen, så hvis du vil være en del af holdet omkring politiken.dk er det nu. Du mestrer HTML, CSS, JQuery og JSON. Du har det sikkert også fint med andre af dele af avancerede websites og har måske arbejdet med Git og Scrum. Men vigtigst af alt er, at du brænder for at udvikle ting, der bliver brugt af rigtigt mange mennesker. Politiken.dk havde i oktober mere end 1 million brugere på desktop og blev besøgt fra 1,4 mio mobile enheder.

Vi forestiller os, du har en teknisk uddannelsesbaggrund og afhængig af dine kompetencer er du alt fra nyuddannet til rutineret med flere års erhvervserfaring. Du bliver en vigtig del af en stærk afdeling i vækst. Vi er 10 personer, der står for udviklingen og vedligeholdelsen af Danmarks stærkeste nyhedssite politiken.dk med IBYEN og alle de andre tilhørende universer. Der er høj fart og kontant respons på alle opgaver fra vores en million brugere. Vi skal altid være i luften og altid tage os godt ud på både mobile og stationære skærme og alle de vigtige browsere og styresystemer. Derfor er du holdspiller, men klar til selv at tage de nødvendige tekniske beslutninger og prøve nyt af og nyder at tage ansvar for egne opgaver. Arbejdssted på landets bedste adresse: Rådhuspladsen 37, 1785 København V.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her