Lyt til den nye podcastserie ’Singlerejsen’, hvor journalist Søren Korsholm er taget til Cuba sammen med sin optager. Her møder han de tre kvinder Anita, Helle og Lotte. I første afsnit skal du møde Anita.

Med 21 kvinder og fire mænd tager Søren på en singlerejse i Cuba

Foto: Ida Marie Sandgren
Foto: Ida Marie Sandgren

Slå op i et rejsekatalog, og du vil se billeder af det gode liv: Familier med badedyr i poolen. Ægtepar, der sidder med en strawberry daiquiri i solnedgangen, mens de nyder udsigten og tosomheden.

Hos et rejsebureau sælges det gode liv som singlerejsen. En særlig type grupperejse, hvor par ikke er velkomne.

Nu går turen til Cuba. Journalist Søren Korsholm tager med - sammen med sin optager. Han undersøger, hvad singlerejsen går ud på. Og hvem der tager af sted på sådan en. I løbet af rundrejsen deler tre kvinder ud af deres singleliv.

Han finder ud af, at deres singlerejse allerede begyndte, da de var unge. Lang tid før de lander i Havana.

Bienvenido a Cuba, velkommen til Cuba.

I første afsnit møder vi Anita, som vokser op i en kernefamilie med sommerhus, som et sorgløst barn med frie rammer og nætter i soveposer, hvor hele familien ligger og kigger op på stjernehimlen. Anita vil gerne være skuespiller, men da hun får afslag, bliver hun i stedet i den bank, hun arbejder i. Men én begivenhed kommer til at betyde mere for hendes liv end en tabt skuespillerdrøm. Det er, da hun sidst i 20’erne bliver meget forelsket i Claus.

Mød de to andre kvinder i de næste afsnit:

Helle:

Lotte:

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her