Politikens nye podcast-dokumentar ’Alt er nu’ handler om det unge kærestepar Stine og Titan, der har en plan. De skal giftes, have et barn og et helt liv sammen. Men så bliver Stine indhentet af fortiden. I sjette og sidste afsnit bliver Stine vred - når man er i begyndelsen af 30’erne er døden ikke en mulighed.

Hør sjette og sidste afsnit af podcasten 'Alt er nu': »Jeg skal tilbage til livet. Jeg skal ikke give op. Jeg skal kæmpe videre«

Privatfoto
Privatfoto

Stine er indlagt på palliativ afdeling, som skal lindre hendes fysiske smerter. Men også her giver de op. I stedet skal Stine på hospice, og det gør hende vred. Hospice er jo et sted, hvor man sender folk hen, som skal dø. Og når man er en ung kvinde i starten af 30’erne med ønsket om at få børn og leve et langt liv med sin kæreste, er det ikke et sted at være.

Men sundhedspersonalet fortæller Stine, at på et hospice kan man også blive genoptrænet, og det bliver målet for Stine, hvilket giver fornyet håb hos både hende og Titan. Samtidig fylder Stine 33 år og fejrer det i hospitalssengen.

Lyt til fortællingen om, hvordan livet med ét kan blive ændret for altid, om en ung og spirende kærlighed, der trues af en alvorlig sygdom og om to mennesker, der kæmper for at bevare kærligheden til hinanden.

Lyt til alle seks afsnit af serien her:


Del 1: ’Solskin i november’:

Del 2: ’En dreng, der har fået stød’:

Del 3: ’Velkommen til voksenlivet’:

Del 4: ’Livestreaming i Vegas’:

Del 5: afsnit ’Lorteting’:

Del 6: ’Jeg kan ikke undvære dig’:

Idé, optagelse, tilrettelæggelse og produktion: Maja Flinthøj

Oplæser gennem alle seks afsnit: Ingrid-Marie Thorlacius

Video: Heidi Skibsted

Podcastredaktør: Nina Kragh

Maja Flinthøj

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her