Forfatteren og freelance-skribenten Simon fra det autonome miljø i halvfemsernes København rejser fra Vesterbro til Vestafrika i romanen 'Vold'. Simon bevæger sig hvileløst ind i en smadret samtid præget af alle mulige former for vold, og i en intens rejseroman om både ofre og voldsmænd, skriver Peder Frederik Jensen på og om den vrede, der driver hans skrift.
Romanen 'Vold' er blandt de syv værker, som af litteraturredaktionen her på avisen er blevet nomineret til Politikens litteraturpris på 200.000 kroner. I denne uges Bogfolk kan du høre Jes Stein Pedersen i samtale med Peder Frederik Jensen om bogen, som han også læser op fra.

