Bogfolk har i weekenden været på Louisiana Literature Festival, hvor vi interviewede forfatteren Eileen Myles. Myles er et ikon, der har over 20 udgivelser bag sig. I hjembyen New York har Myles længe haft kultstatus og været en kendt figur i LGBT+ miljøet.

Bogfolk: Mød den ikoniske forfatter Eileen Myles

Bogfolk • Mød ikonet Eileen Myles - "The rockstar of modern poetry"

I interviewet kan du høre Myles fortælle om amerikansk poesi i 80’erne og 90’erne, og om hvilken indflydelse Ronald Reagans opgør med kunststøtten dengang havde på undergrunden i New York. Hør også om da Myles stillede op som præsidentkandidat med det formål at være en repræsentant for queers, kvinder og kunstnere. Myles har med sit forfatterskab altid forsøgt at give en stemme til outsiderne.

I ugens podcast kan du blive klogere på ikonet Eileen Myles. Om forfatterens forsøg på at gøre poesi politisk, forholdet til Instagram og teknologi, om Myles’ møde med en ung Madonna, om ikke at være på Louisiana Literatures programplakat og forholdet til det aktuelle politiske klima i USA. Myles siger selv: »Jeg tror ikke det er blevet værre, jeg tror det ser værre ud – Nu ligner det, hvad det er«.

Eileen Myles er netop nu aktuel i Danmark med ’IKKE MIG’ der er den første danske udgivelse af forfatterens værker. Den er oversat af forfatter Mette Moestrup og udgivet på OVO press.




Sille Westphal

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her