Bogfolk er tilbage. I denne uge med Peer E. Sørensen i studiet. Han fortæller om de begivenheder og rædsler, der har præget modernismens forskellige kunstarter.

Bogfolk: Krigens ødelagte ansigter forandrede kunsten for altid

Illustration Fra ‘Modernismens ansigter’
Illustration Fra ‘Modernismens ansigter’

Peer E. Sørensen har læst, lyttet og set sig igennem modernismens litteratur, musik og kunst. I sit værk ’Modernismens ansigter’ undersøger han, hvordan tiden og begivenhederne omkring Første Verdenskrig kommer til udtryk på tværs af forskellige kunstarter. Tidens voldsomme begivenheder presser et nyt kunstnerisk udtryk frem. Det handler om eksperimenter, brud og at sprænge grænser. Og kunstarternes udtryk bygger på bagsiden af verdens rædsler – som for eksempel Første Verdenskrig.

Efter krigen kunne en kunstner som tyske Otto Dix skabe sine maleriers forvrængede ansigter efter bare at have gået en tur i Berlin, der vrimlede med soldater, som var kommet hjem fra slagmarken med skamskudte ansigter.

Lyt med og hør om modernismens æstetiske træk, om hvilke fælleserfaringer meget af den store kunst bygger på, og om hvad Peer E. Sørensen mener om verden og kunsten lige nu.

Sille Westphal

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her