Ugens gæst i Bogfolk er forfatter Peder Frederik Jensen. Han er aktuel med romanen ’Det Danmark du kender’.

Peder Frederik Jensen: »Sammenbruddet venter forude. Det kan ikke lade sig gøre at fortsætte på den her måde«

Foto: Jesper Houborg/POLFOTO
Foto: Jesper Houborg/POLFOTO

Bogfolk • Peder Frederik Jensen: »Sammenbruddet venter forude. Det kan ikke lade sig gøre at fortsætte på den her måde«

41-årige Peder Frederik Jensens nye roman, ’Det Danmark du kender’, stiller skarpt på den hårde underklasse på Lolland, som lever i et helt andet univers end »murstensmillionærerne«. Han skriver om den fattigdom, som præger livet på og omkring roemarkerne, som de »privilegerede navlepillere« fortrænger.

Men han peger også på den håbløse situation landbruget er havnet i. Både dyb fattigdom og armod og vores problematiske forhold til naturen er temaer i romanen.

Danmarks højt besungne landbrug kalder han »effektiviseret, kulturløst og døende« og fortsætter:

»Sammenbruddet venter forude. Mette Frederiksen siger vi stadig er et landbrugsland, men der kommer et opgør med det snart, det må der gøre, det kan ikke lade sig gøre at fortsætte på den her måde«.

Hvad fanden bilder han sig ind?: Privilegeret københavnsk forfatter skriver roman om et Lolland-Falster på røven

Når Danmarks gule veste, og hans roman er fuld af gule refleksveste, rejser sig får opgøret med landbrugets svineri følgeskab af social protest, siger Jensen også i Bogfolk. Da podcasten begyndte for fem år siden havde jeg Peder Frederik Jensen i studiet, og da skældte han sine romankolleger ud for at beskæftige sig med føleri. I den seneste udgave af Bogfolk kan du høre, hvordan han ser på litteraturen nu og hvordan han ser sin opgave.

I romanen fletter han fire liv sammen. Avisbuddet Niels, borgmesteren Morten, Mortens elskerinde Sigrid, som er arving til en gård og lastbilchaufføren Frank.

»Jeg er optaget af hvordan uligheden sætter sig i mennesker. Egentlig burde vi være lykkelige i et land som Danmark, men der er masser af utryghed«, siger Peder Frederik Jensen, der også forklarer hvorfor han som romanforfatter tog et job som taleskriver for miljøminister Lea Wermelin.


Jes Stein Pedersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her