0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Bogfolk er tilbage! Vi hylder beatgenerationens Godfather

Bogfolk er tilbage efter endnu en corona-pause. Årets første udgave af Bogfolk er et dobbeltafsnit, hvor vi hylder den nu afdøde forfatter, forlægger og boghandler Lawrence Ferlinghetti. Hør de to afsnit i teksten forneden eller i Politikens podcast-app.

Anonymous/Ritzau Scanpix
Foto: Anonymous/Ritzau Scanpix
Bogfolk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Bogfolk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst


Bogfolk

Lawrence Ferlinghetti (1): Portræt og nekrolog over beatgenerationens Godfather
Lawrence Ferlinghetti (1): Portræt og nekrolog over beatgenerationens Godfather

Henter…

Bogfolk

Lawrence Ferlinghetti (2): Om hans indflydelse hos de danske poeter
Lawrence Ferlinghetti (2): Om hans indflydelse hos de danske poeter

Henter…

Lawrence Ferlinghetti, den sidste af skikkelserne fra den amerikanske beat-generation, er død i en alder af 101 år efter et fantastisk liv.

Han er mest kendt for City Lights Books, boghandlen og forlaget, som han etablerede i 1950’erne. Boghandlen blev Beat-generationens hovedkvarter og udgav mange af de bøger, som koryfæer som Allen Ginsberg, Jack Kerouac, William S. Burroughs og Neal Cassady ændrede verden med.

Men det inkarnerede blomsterbarn digtede også selv, ligesom han malede, og hans betydning både lokalt og internationalt er enorm.

Som digteren Peter Laugesen siger det i Bogfolks hyldest til Ferlinghetti:

»Den generation af amerikanske digtere, som han hørte til, åbnede et kæmpestort rum, hvor man kunne foretage sig hvad som helst. Og det er en tradition, man kan gå tilbage i og støtte sig til, hvis man fortvivler ind i mellem, og det gør man«.

Inden Ferlinghetti havnede i litteraturens og kunstens verden – han var også maler – var han marinesoldat. Og han var med, da de allierede gik i land i Normandiet på D-dag. Han besøgte som soldat Nagasaki kort efter, at atombomben blev kastet, og det litterære tog han til sig, da han bagefter lod sig uddanne i Paris, hvor han blev venner med George Whitman, den legendariske indehaver af Shakespeare & Company, boghandlen ved Seinen.

Jeg mødte selv Ferlinghetti i San Fransisco i 1981, og i første del af Bogfolks hyldest til byens elskede boheme, som både har fået en vej og en dag i kalenderen opkaldt efter sig, fortæller jeg historien om hans utrolige liv, og den rolle han fik som litterær fødselshjælper og modkulturel aktivist.

I blomsternes verden er det en kunst at overføre pollen mellem forskellige planter af samme art. Ferlinghetti, der for nogle år siden havde en maleriudstilling under titlen ’Cross-Pollination’, er modkulturens store californiske krydsbestøver. Han blev ved med at inspirere nye generationer af digtere, malere, musikere og læsere, og der går en lige linje fra de gamle beatniks, der udgav bøger om at flakke rundt uden særlig mange penge på lommen og om at lytte til Miles Davis og ryge weed, til vore dages grønne bevægelser.

I episode to af Bogfolks Ferlinghetti-hyldest kan du høre Peter Laugesen fortælle om, hvad Ferlinghetti betød for hans egen tilgang til poesi, og Asger Schnack, der selv både er digter og forlægger, perspektiverer til danske forhold.

Både for ham og vennen og kollegaen, Dan Turèll, var ’City Lights’ en stor inspiration:

»Vi tog hele produktionen i vores egne hænder og åbnede også et rum for andre digtere: Dan sagde ofte: ’Vi er hinandens forlæggere’. Det var et forsøg på at bryde med den kapitalistiske forlagsverden. Vi gjorde det samme, som Ferlinghetti havde gjort 20 år tidligere i San Francisco«.

For Dan Turèll var Ferlinghetti virksom som inspirator helt ned i flere af hans egne digte: Et af hans mest kendte digte ’Biografi og testamente’ er direkte inspireret af Ferlinghettis ’Autobiography’ fra digtsamlingen ’A Coney Island of the Mind’.

Annonce

Læs mere