Cecilie Rubow kalder sig et indendørsmenneske. Det er sådan et, der er vokset op i parcelhuse, skoler, indkøbscentre og idrætshaller. Hendes viden om naturen er af samme grund begrænset. Eller det var den i hvert fald - for Rubow er også forsker og antropolog, og hun satte sig for at finde ud af, hvad det var for noget - det der med naturen. Hvorfor er nogle mennesker vilde med fugle? Hvorfor kan en gåtur langs stranden være en næsten spirituel oplevelse, og hvad er natur egentlig for en størrelse? Den slags spørgsmål er til at tage og føle på, men for Rubow er konklusionen meget større. Ja, intet mindre end en omvæltning af det herskende verdensbillede.
BOGFOLK
I Bogfolk kan du lytte til interview med aktuelle forfattere og høre om nye tendenser i dansk og udenlandsk litteratur. Bogfolk tager både skønlitteratur og faglitteratur under kærlig behandling.
Vært: Jes Stein Pedersen.

