Kig dig omkring, hvide feminist. Det skulle vel ikke tilfældigvis være sådan, at en brun kvinde har været oppe og gøre rent på din arbejdsplads i nat, for at du kunne komme endnu længere i din karriere i dag?
Spørgsmålet rejses af den franske teoretiker Françoise Vergès i skriftet ’Dekolonial feminisme’, der for nylig er udkommet på dansk. I ’Den levende’ fortæller den danske journalist og historiker Farhiya Khalid om Vergès’ kritik af europæiske middelklassekvinders privilegerede ’girlboss’-feminisme og dens blindhed over for de kvinder, hvis kamp den burde kæmpe – nemlig kvinder fra de mindre privilegerede klasser og den koloniserede verden.
»Hvem gør rent efter den hvide feministiske kvinde, der gerne vil være lige med sin hvide, borgerlige, mandlige modpart i ambitionen om at tjene flere penge? Det gør sorte og brune kvinder – verden over«.
Problemet opstår, når feminismen »bliver en ideologi, hvor ambitionen er at få lige dele privilegier og lige dele rettigheder som hvide, borgerlige mænd, og dermed også det hvide overherredømme, som man er en del af«, forklarer Farhiya Khalid. »I den ambition er det jo klart, at der er en hel masse andre mennesker, der bliver ladt i stikken«.
Farhiya Khalid har skrevet efterord til Vergès’ danske udgivelse. Khalid mener, at den hvide feminisme også i den danske kontekst let lader sig misbruge, for eksempel til fremmedfjendske dagsordner. »Man kan forsvare utrolig meget racisme med, at der er nogle kvinder man gerne vil hjælpe«, siger hun.
I ’Den levende’ taler Lotte Folke og Eva Eistrup også om, hvordan feminismekritikken for nylig indtog scenen, da Mette Frederiksen blev afbrudt til Kvinfos fejring af kvindernes internationale kampdag d. 8. marts. Og om Sheryl Sandbergs berømte og berygtede ’Lean In’-manifest som det måske allermest ekstreme udtryk for den privilegieblinde, hvide overklassefeminisme.
Men har to hvide kvinder, som Lotte Folke og Eva Eistrup, overhovedet ret til at udlægge, hvad dekolonial feminisme er?
Lyt til afsnittet her:
