Politiken Dokumentar
Drømme om Jaleh - kærlighed og revolution i Iran
Drømme om Jaleh - kærlighed og revolution i Iran
’Drømme om Jaleh - kærlighed og revolution i Iran’ er en personlig fortælling om knuste drømme og om en helt særlig kærlighed mellem to mennesker. Det er også historien om, hvordan en politisk situation kan smadre et samfund så meget, at det bliver umuligt for mennesker at blomstre i det.
I podcasten fortæller en ung dansk-iraner om sin onkels store ungdomskærlighed, Jaleh, og han rejser tilbage til Iran for at finde ud af, hvad der skete dengang. I Iran møder han en anden ung kvinde med samme ønske som ham: At komme til bunds i historien. Vil projektet lykkes for dem, eller er det for sent?
Tag med til Iran og få fortalt en livshistorie gennem 40 år. Bliv klogere på, hvorfor en mand udviklede sig fra at være en ung, talentfuld og forelsket kunstner i 70’ernes revolutionære Teheran til at blive en bitter, knækket og ensom borger i et islamisk diktatur.
Manden bag fortællingen vil gerne fremstå anonym af hensyn til sin egen sikkerhed i Iran.
Politikens podcastredaktør: Hanne Budtz-Jørgensen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter