Lyt til nyt afsnit af ’Du lytter til Politiken’.

Hvad kommer der til at ske i 2025? Det ved Philip Ytournel, for han har selv tegnet det

I slutningen af året begynder en af de tegnere, som Politikens læsere kender allerbedst, Philip Ytournel, på en myldretegning, hvor han forudsiger sådan cirka alt, hvad der kommer til at ske i det nye år.

Han har forudset revolutioner, naturkatastrofer, dronningens abdicering og Trumps sejre. Og at koldskål bliver en folkelig besættelse i Danmark. Ligesom med håndbold.

Noget er stort, noget er mindre, og noget er direkte absurd. Men egentlig handler tegningen mest om, hvor meget ligegyldigt, vores medier og vi selv går og fylder os med. Og hvor meget af det vigtige, vi samtidig overser. Det fortæller han om i ’Du lytter til Politiken’.

Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

Nina Kragh

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her