Lyt til nyt afsnit af ’Du lytter til Politiken’.

Leder du også efter Europas folkesjæl? Så tag Eurovision Song Contest seriøst

    Conchita Wurst (L) representing Austria celebrates after winning the grand final of the 59th Eurovision Song Contest at the B&W Hallerne in Copenhagen May 10, 2014. REUTERS/Tobias Schwarz (DENMARK - Tags: ENTERTAINMENT)   Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix

I aften kan man se den første semifinale i dette års Eurovision Song Contest. Den anden er på torsdag. Og lørdag er der finale.

Journalist på Politikens podcastredaktion, Inge Høeg, har fulgt sangkonkurrencen tæt i mange år. Sidste forår stod hun midt i det blinkende virvar i Malmö Arena. Og nu har hun lige skrevet speciale om Eurovision.

I det her afsnit nørder vi altså igennem med en kender, der ved, hvad hun taler om. Som ved, hvad de synger om. Og som mener, at vi andre også skal tage konkurrencen alvorligt.

I en tid, hvor venner bliver til fjender og Europa er hårdt presset af USA, er vi europæere gået på jagt efter alt det, der binder os sammen. I den her uge er der en gylden mulighed for at finde det, mener Inge Høeg.

Man skal bare sætte sig foran fjerneren sammen med millioner af andre europæere – og tage imod, lytte med og blive klogere på Europa.

Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

Laura Dalgaard

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her