Hør dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.

Du lytter til USA: Fake news: BBC manipulerede klip med Trump

Foto: Jack Taylor/Ritzau Scanpix
Foto: Jack Taylor/Ritzau Scanpix

Det trak overskrifter verden over, da Trump i 2017 – som nyvalgt præsident – stod på et pressemøde og kaldte den amerikanske mediegigant CNN for ’fake news’.

Siden er ’fake news’ blevet et af Trumps absolutte yndlingsudtryk.

Et våben i hans kamp mod de etablerede medier.

En kamp, som dele af den fremadstormende højrefløj i Europa og USA har tilsluttet sig.

Modsvaret fra de etablerede medier har hidtil været at slå tilbage ved at forsvare den frie presse og ved at påvise Trumps egne løgne.

Men i denne uge stod det klart, at en af journalistikkens højborge – nemlig BBC – faktisk har produceret fake news. Om Trump.

Og det har fået kæmpe konsekvenser.

Politikens Lars Eriksen dækker dansk og international mediepolitik og folder i det her afsnit sagen ud.

Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

Stella Buur Rasmussen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her