Du lytter til Politiken
Med Politikens nyhedspodcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne vil du på 20 minutter få én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling mandag til fredag.
Podcasten ligger klar hver dag kl. 6.
Dagens vært: Nils Thorsen.
Dagens gæst: Nilas Heinskou, Politikens EU-korrespondent.
Jeremy Corbyn, lederen af det britiske oppositionsparti Labour, har i denne uge meddelt, at partiet går ind for en ny folkeafstemning om Brexit. Men hvem er manden, der har trukket Labour langt til venstre og i årtier har kritiseret EU? Hvad er han ude på? Og hvor efterlader det Storbritannien?
