0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix

Podcastsamling: Særudgaver om corona

I de her dage dækker 'Du lytter til Politiken' kun coronakrisen. Herunder kan du lytte til alle vores seneste podcasts om krisen. Vi ringer til Italien, USA, Kina og hjem til folk, hvor de sidder og arbejder, for at blive klogere på den virus, der optager os alle.

Du lytter til Politiken

Coronakrisen: Kan vi regne med WHO?

Ramte WHO ikke rigtigt, da de fortalte os andre, hvad vi skulle gøre i kampen mod corona? Organisationen, der skal indsamle data om sygdomme og rådgive hele verden, har været udsat for voldsom kritik – og nu vil Trump ikke længere betale til den. Men kan vi undvære WHO?

(Optaget 16. april)

  • Coronakrisen: Hvad nu, Mette Frederiksen?

Mette Frederiksens tid som ubestridt enehersker er slut, hverdagen, demokratiet og de politiske skænderier er på vej tilbage. Det skal vi være glade for, siger Kristian Madsen, der er politisk kommentator på Politiken. For nu skal resten af Folketinget finde ud af, hvor meget ansvar de vil tage, når Danmark åbner igen og skruer op for smittetrykket.

(Optaget 15. april)

Corona: Kommer krisen til at redde klimaet?

2020 skulle have været et år, der bød på et gennembrud for klimakampen – efter skovbrande i Australien, hedebølge i Europa og storme i Mozambique og Filippinerne. Men så kom corona. Er krisen en ven eller en fjende i kampen imod klimaforandringerne?

(Optaget 15. april)

  • Hvorfor dør der flere sorte amerikanere end hvide?

Dødsstatistikkerne i USA taler deres tydelige sprog: Mange flere sorte end hvide dør. Politikens USA-korrespondent Sandra Brovall forklarer, hvordan coronavirus trækker dybe – historisk betingede – uligheder i det amerikanske samfund frem i lyset.

(Optaget 10. april)

  • Hvor længe kan Simon holde ud at være i isolation?

For 8 år siden fik Politikens musikredaktør Simon Lund et nyt hjerte. Siden har han skullet passe ekstra godt på sig selv og sit helbred. Da den nye corona-virus begyndte at brede sig i Danmark, sagde han farvel til sin familie og tog i sommerhus og isolation. Der har han været i lidt mere end en måned. Lige nu ved han ikke, hvornår han kan komme tilbage til sit liv.

(Optaget 9. april)

  • Må man lyve om corona på Facebook?

Mens corona-pandemien hærger kloden, trykker milliarder af mennesker sig i deres hjem – og åbner Facebook, der har set sin trafik vokse voldsomt. Det skal være et sikkert sted, ikke et marked for plattenslagere og heksedoktorer. Men kan tech-giganten skærme sine brugere mod skadeligt indhold? Vores gæst er Politikens journalist Alexander Sjöberg.

(Opdateret 8. april)

  • Corona smadrer musikbranchen

Med en enkelt bemærkning trak statsministeren stikket på en hel sommers koncerter og festivaller. Beslutningen rammer en hel branchen hårdt, for i dag lever musikere ikke af at sælge deres sange, men af at spille dem live. Så hvad sker der nu med musikken? Dagens gæst er Politikens musikredaktør Simon Lund.

(Opdateret 8. april)

  • Er der nu for få syge i Danmark?

Det er nu mere end en måned siden, at statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark og tog nøglen med hjem. Nu har hun fundet den frem igen, for vi kan faktisk godt tåle at gøre hinanden lidt mere syge, end vi gør lige nu. Men kan det være rigtigt, hvad er det egentlig myndighederne siger, og hvad er planen nu?

(Opdateret 7. april)

  • Hvad nu med de store børn?

I næste uge åbner vuggestuer og børnehaver – og i skolerne kan de yngste børn igen møde deres lærere og klassekammerater. Men de store klasser må blive hjemme foran computeren, og 9-klasserne kommer heller ikke til eksamen i år. Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang fortæller, hvorfor der er forskel på børn.

(Opdateret 7. april)

  • Har amerikanerne råd til at blive syge?

Corona-epidemien spreder sig lynhurtigt gennem USA, og med den følger frygten. For at blive syg. Og for at blive ruineret. For i USA kan det blive en dyr oplevelse at få Covid 19. Sundhedssystemet er nemlig privat, og det kan koste en formue at blive syg. Derfor holder mange amerikanere sig væk fra lægen, selv når landet er ramt af en epidemi. Vi taler med Politikens USA-korrespondent Jens Lenler.

(Opdateret 6. april)

  • Derfor har coronaen overrasket lægerne

Lægerne er først nu ved at lære corona-virussen at kende. Men de første erfaringer viser, at sygdommen rammer patienterne hårdere end forventet. Politikens sundhedsjournalist Anders Legarth Schmidt fortæller, hvad det betyder – for den syge og for hospitalerne.

(Optaget 6. april)

  • #BoomerRemover – generationskrigen raser

Corona-virussen har fået et nyt navn i et særligt kynisk ungdomshjørne af Twitter. Boomer-remover eller boomer-fjerneren. Men under kynismen gemmer sig en konflikt mellem generationerne, som coronakrisen puster til. Hvorfor er krisen det perfekte baggrundstæppe for en generationskrig?

(Optaget 5. april)

  • Abortforbud i USA – politik i ly af coronakrisen?

Flere amerikanske stater har forbudt abort, mens coronakrisen står på. Fri abort er en grundlovssikret rettighed for amerikanske kvinder, så hvordan har det ladet sig gøre? Og hvordan har borgerne reageret på udviklingen i et USA, hvor krigen om abort har raset, siden Trump blev præsident?

(Optaget 4. april)

  • De her tal fik USA til at gå i chok

På to uger har 10 millioner amerikanere meldt sig arbejdsløse. Tallene er værre end dem man så efter børskrakket i 1929. Hvorfor tærer coronaen så hårdt på de amerikanske virksomheder? Og hvor bekymret skal resten af verden være, når den USA's hoster?

(Optaget 3. april)

  • Har den svenske strategi spillet fallit?

Sverige er gået enegang og holder landet og skolerne åbne under coronaepidemien. Men nu stiger antallet af smittede og døde voldsomt i vores naboland. Har myndighederne fortrudt deres strategi?

(Optaget 3. april)

  • Da shitstormen ramte hingstekåringen i Herning

Et stort hingstestævne i Herning galopperede ufortrødent videre den weekend i begyndelsen af marts, hvor det ene store arrangement efter det andet blev aflyst – på Mette Frederiksens anbefaling. I dag har Herning flest coronasmittede i hele Jylland. I dette afsnit fortæller Politikens Sarah Skarum om den shitstorm, der har ramt arrangørerne.

(Optaget 2. april)

  • Vismand vil give gavecheck til unge, fattige og ældre

Efter krisen skal Danmark sende en gavecheck med penge til dem, der er bedst til at bruge dem: De unge, de lavtlønnede og de ældre. Den usædvanlige idé vil sparke forbruget i gang – og dermed dansk økonomi –  i en usædvanlig økonomisk situation. Sådan lyder et opsigtsvækkende forslag fra Danmarks overvismand, økonomen Carl-Johan Dalgaard.

(Optaget 2. april)

  • Passer kulturministeren godt nok på kulturen?

Hvor godt passer Joy Mogensen på det område, hun er minister for? Det, som skulle have været en redningsaktion for en virus-trængt branche, er endt med en krise, hvor ministeren ligner den, der har mest brug for hjælp. Politikens kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen gæster dagens andet afsnit.

(Optaget 1. april)

  • Måske var Boris Johnson lidt for glad for håndtryk

Da Storbritanniens premierminister Boris Johnson blev syg og testede positiv for corona-virus, blev han billedet på et land, der ikke tog pandemien alvorligt nok. Nu kæmper hans regering for at få kontrol med smitten. Politikens Europa-korrespondent Nilas Heinskou fortæller, hvad der gik galt for briterne – og hvad de gør nu.

(Optaget 1. april)

  • Så lang tid vil det tage at åbne Danmark

Nogle af os får måske snart lov at komme ud i samfundet igen. Men det er de tørre tal fra Seruminstitutet, der bestemmer hvem, hvornår og hvordan. Men hvad er status på corona-epidemien, og hvornår kan vi forvente, at hverdagen bliver normal igen?

(Optaget 31. marts)

  • Hvad har Mette Frederiksen gang i?

Danskerne kan se frem til at blive lukket ud igen. Men kun måske. Hvis vi opfører os ordentligt. Det var et af Mette Frederiksens vigtigste budskaber på gårdsdagens pressemøde. Men hvorfor sagde hun det? Og var det klogt?

(Optaget 31. marts)

  • Derfor er corona den perfekte virus

Det var ikke et laboratorieforsøg, der endte galt. Det var blot et menneske, der kom for tæt på en flagermus. Sådan siger en af verdens førende virusforskere, som har studeret coronavirusset. Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard fortæller, hvad vi ved om coronasmittens hemmeligheder - og om pandemien virkelig er farligere end ebola.

(Optaget 30. marts)

  • Sådan slipper du for at lære noget af coronakrisen

Hvad kan vi egentlig lære af corona-epidemien? Det er der mange bud på i disse tider. Forfatteren og filosoffen Finn Janning er overbevist om, at den tænkepause, som corona giver os, vil få mange til at gøre op med den måde, de hidtil har levet på.

(Optaget 29. marts)

  • Olympisk mester i antiklimaks

Alt hvad der kan aflyses, vil blive aflyst. Det indtryk kan man godt få i de her uger. Og i denne uge kom turen til OL i Tokyo. Hvad betyder det for danske og udenlandske atleter, sportsligt og økonomisk? Og hvad gør Tokyo med sine OL-byggerier, som nu står tomme i et år?

(Optaget 28. marts)

  • Danmarks strategi – ifølge regeringens toprådgiver

I denne uge har der lydt kritik af Danmarks strategi mod corona. Blandt andet er sundhedsmyndighederne blevet revset for ikke at teste nok – en kritik, der blev hjulpet på vej af WHO's budskab om at teste så mange som muligt. I dette afsnit forklarer Anders Legarth Schmidt, som har interviewet regeringens toprådgiver Kåre Mølbak, hvad tankerne bag den danske coronastrategi egentlig er.

(Optaget 27. marts)

  • Hvor meget må et menneskeliv koste?

Nu vil økonomerne have svar på, hvad det må koste at lukke Danmark ned for at stoppe spredningen af coronavirus. Et spørgsmål, der er svært at svare på. For hvad er prisen på et menneskeliv i Danmark?

(Optaget 26. marts)

  • Svigter EU i nødens stund?

Midt i coronakrisen har en kritik af EU rejst sig. »Hvad har EU egentlig bidraget med i kampen mod corona? «, spørger kritikere, der efterlyser europæisk solidaritet. Men er der hold i kritikken? Og er den rimelig?

(Optaget 26. marts)

  • New York er hårdest ramt i USA

I USA er det delstaten New York, der har flest coronasmittede. 25.000 er konstateret smittede. Over 200 er døde. USA-korrespondent Sandra Brovall fortæller om en by i krise, hvor fattige forældre må hente mad på de lukkede skoler.

(Optaget 25. marts)

  • Hvorfor kritiserer Magnus Heunicke sin egen Sundhedsstyrelse?

Sundhedsminister Magnus Heunicke har åbent kritiseret Sundhedsstyrelsens håndtering af coronakrisen. Men hvad går konflikten ud på? Og hvorfor lægger ministeren afstand til Sundhedsstyrelsen i en tid, hvor statsministeren opfordrer til sammenhold?

(optaget 25. marts)

  • Gaveregn fra Kina – med en bagtanke

Annonce

Midt i coronakrisen sender Kina fly med gratis masker –  og andet udstyr til bekæmpelse af epidemien – mod de lande, der mangler. Imens sørger Kinas statsmedier for at sprede nyheden om den kinesiske gavmildhed. Hvorfor gør Kina, som de gør? Er der en bagtanke med gaveregnen?

(Optaget 24. marts)

  • Hvad skete der med dine frihedsrettigheder?

Den danske grænse er lukket, og forsamlingsfriheden er indskrænket. De grundlæggende frihedsrettigheder er blevet vekslet til en række drastiske tiltag, der skal stoppe coronasmitte. Journalist Morten Skjoldager forklarer, hvordan et enigt Folketing pludselig gjorde os mindre frie.

(Optaget 24. marts)

  • Nej, Danmark ændrer ikke (rigtigt) strategi

Hvem skal testes for corona? Hvor mange? Politikens sundhedsredaktør, Lars Igum Rasmussen, fortæller om det, der på regeringens pressemøde mandag blev kaldt en mere offensiv, mere aggressiv strategi for test i Danmark. Men som mest af alt er en udvidelse af Sundhedsstyrelsens hidtidige køreplan.

(Optaget 23. marts)

  • Hvorfor har Sverige sin egen strategi?